I går fik jeg endelig købt Mockingjay (Og nogle andre. I kan sikkert gætte hvilke…), og jeg glæder mig vildt til at få den hjem! Jeg forudser, at jeg går i hi, når den kommer med posten, og så læser jeg hele serien fra starten af! Det bliver SÅ godt!

Anyway, det var egentlig ikke helt dét, jeg gerne ville snakke om i dag – men det har dog lidt med The Hunger Games at gøre (okay, ret meget… Jeg indrømmer gerne, at jeg har siddet og søgt på The Hunger Games videoer på Youtube istedet for at sidde og skrive den stil, jeg egentlig burde være i fuld gang med lige nu. Jeg siger jer: Bøger er og bliver farlige!).
Ser I… Nu var Mockingjay billigst som paperback fra England, og derfor købte jeg selvfølgelig dén udgave og ikke hardbacken (fra USA). Indholdet er jo det samme, men det er coversne altså ikke.

De amerikanske ser sådan her ud:

Og de britiske:

Jeg fortrækker nu de amerikanske. :) Hvad med jer? Jeg elsker, at de er så simple! Også selvom de britiske nu er pæne…og en lille smule creepy. Nogle gange kan jeg godt sidde og tænke på, hvorfor folk egentlig laver andre covers til bøger, der er blevet kendt for ét bestemt cover?

Altså… Fx Twilight, Shiver og The Mortal Instruments (jeg kan godt lide, at det næsten altid er de samme tre bøger jeg snakker om…). Hvis man bare ser et lille bitte hjørne af deres covers så ved man automatisk at det er dén og dén bog. Det samme med The Hunger Games covers og den dér fugl. Godt nok har den britiske Catching Fire en fugl på forsiden, og Mockingjay har da også en fjer… Men det er bare ikke det samme.

P.S. Fik jeg fortalt jer, at jeg læste én stor fed spoiler fra Mockingjay på Twitter ved et uheld!? Det ødelagde totalt min dag! Seriously! Jeg fatter ikke hvorfor folk, gider at gøre sådan noget. Og det var endda en The Hunger Games fanside, der retweetede den! Tænk jer om. Over halvdelen af jeres followers har ikke fået fingrene i bogen endnu! Hmprft.

P.P.S. Totalt sej fanmade The Hunger Games-trailer:

Og så burde I sætte jer ned og høre den her sang. Den er på repeat hos mig! :P

I dag var jeg til tandlægen, og hvis der er noget, jeg hader, så er det tandlæger. Jeg er helt sikker på, at de er flinke mennesker og alt det dér, men jeg hader virkelig, når folk roder i min mund med alle mulige instrumenter og siger underlige ting som: “+7 på 5″. En eller anden dag, så ville jeg altså gerne lære tandlægesprog, så jeg ved, om det er godt eller dårligt, når de bagtaler mine stakkels tænder.

Men det gik egentlig fint nok. Jeg fik lakeret 2 tænder og havde NUL OG NIX huller. Deruover skal jeg åbenbart til bøjletandlægen, da jeg bider skævt med mine inderste tænder… What the… Da vi fik “skal-hun-have-bøjle-på”-tjekket, der fik jeg altså at vide, at mine tænder var helt, helt fine. :( Hmprft!

Samtale mellem mig og tandlæge:
Hende: Du har nogle nervøse trækninger, Rebecca…
Mig: Jeg kan bare ikke lide tandlæger.
Hende: *Stilhed*

Ups.

Don’t forget to brush:

Nogle gange sker der det, at jeg finder et cover af en sang, som (efter min mening) er SÅ meget bedre end originalen. Dette er især tilfældet med Dynamite af Tao Cruiz. Jeg synes egentlig, at den originale er forfærdelig… Men ham her har gjort den totalt god:

Behøver jeg at sige, at jeg sidder og hører den på repeat?

WE’RE GONNA LIGHT IT UP LIKE IT’S DYNAMITE! Yeeeeeha…

Goodreads er et dejligt sted, når det kommer til at finde nye bøger. Her for noget tid siden, faldt jeg over bogen Entangled af Cat Clarke, som bare lyder VILDT god. Desværre udkommer den først d. 6. januar 2011. :(

The same questions whirl round and round in my head:
What does he want from me?
How could I have let this happen?
AM I GOING TO DIE?

17-year-old Grace wakes up in a white room, with table, pens and paper – and no clue how she got here.

As Grace’s pours her tangled life onto the page, she is forced to remember everything she’s tried to forget. There’s falling hopelessly in love with the gorgeous Nat, and the unravelling of her relationship with her best friend Sal. But there’s something missing. As hard as she’s trying to remember, is there something she just can’t see?

Grace must face the most important question of all. Why is she here?

A story of dark secrets, intense friendship and electrifying attraction.

Og coveret er pæææææænt!

Det bedste ved dagens lektier er, at jeg skal skrive et lille fordrag på maks 5 minutter på tysk om Twilight .. eller skulle jeg sige Bis(s) zum Morgengrauen?

Men jeg ville gerne undvære de dér gramatik-papirer, jeg også skal lave i tysk og alle de opgaver om rumfang, vi har for i Matematik. Tak.

Hvad er jeg for en blogger for tiden? Det aner jeg virkelig ikke. Hver gang jeg trykker på “add new post” og får en helt ny, fin blank side frem, så er det bare som om, ordene ikke vil komme ud af mig. Jeg har massere af ideer til blogge, men når det så endelig gælder, og jeg skal til at få dem skrevet, så har jeg bare intet at sige, eller også så lyder de bare dumme efter jeg har gennemtænkt dem over tusinde gange. (Se, det er det, man ikke skal gøre. Vær spontan! Wohu!)

Derfor får I et citat fra The Hunger Games af Suzanne Collins:

Jeg skal virkelig snart have læst den bog igen – faktisk hele serien. Jeg har nemlig planer om, at når jeg får løn, så skal jeg have købt Linger af Maggie Stiefvater, Clockwork Angel af Cassandra Clare og Mockingjay af Suzanne Collins. Sidstnævnte er nr. 3 i The Hunger Games-serien, og det kan godt være, at jeg ikke har været ligeså meget oppe at køre omkring den, som jeg egentlig burde være… Men jeg glæder mig nu alligevel vildt til at læse den – især fordi jeg jo næsten ikke kan gå ind på Twitter, Goodreads eller diverse bogblogge, uden at folk begynder at komme med den ene spoiler efter den anden! Og sådan er det også med Linger og Clockwork Angel, selvom det godt nok ikke er i så stor grad som Mockingjay.

Derfor vurderer jeg, at det er livsnødvendigt at få dem købt! Ellers så bliver jeg da totalt ødelagt, af alle de hints rundt omkring til hvad der sker. Der er nemlig én irriterende sætning, som folk bliver ved med at gentage, og JEG VIL IKKE HØRE DEN MERE!!! Den får mig virkelig til at gruble over, hvad der sker i Mockingjay og det kan min hjerne og jeg slet ikke klare i øjeblikket. For er der noget værre end at gå og glæde sig til at læse en bog, så er det at få hints til hvad der sker i den!

Er der nogle bøger, I bare glæder jer til at læse? Eller glæder I jer også bare til at få fingrene I dem, som jeg har nævnt? (For det gør jeg :P)

P.S. Jeg så A Walk To Remember igår sammen med to af mine veninder og min søster. Den var god, men ikke særlig sørgelig. Den mindede mig rigtig, rigtig meget om bogen “En-To-Tre-NU!” af Jesper Wung-Sung, som jeg har også en anmeldelse af her på siden.

P.P.S. Virkelig mange finder faktisk min blog ved at søge på “analyse af “En-To-Tre-NU!”". Det synes jeg er lidt sjovt, for jeg tror ikke rigtig, at de kan bruge min anmeldelse til noget.

… Sådan en artikel, var der i Berlingske Tidende i dag. Jeg tænker straks, at det dejligt at man endelig får det bekræftet, selvom man godt har kunnet se det i det sidste stykke tid. Artiklen er også helt fin  men der er noget, der altid irriterer mig grusomt, når folk nævner Twilight i diverse blade/magaziner/aviser/you-name-it:

DE SKRIVER STEPHENIE MEYERS NAVN MED ET A! Hun hedder ikke Stephanie Meyer. Hun hedder Stephenie! Så svært kan det da ikke være! Og Berlingske har endda før skrevet fine artikler om Twilight, hvor de staver hendes navn rigtigt. Kunne man ikke liiiige finde ud af, hvordan forfatterens navn staves, inden man skriver det?

Det kan godt være, at det bare er mig der er lidt perfektionistisk, men I kan godt se hvad jeg mener, ikke? Det er menneskeligt at fejle, og bla bla bla… Men når samtlige blade/you-name-it gør det gang på gang, så irriterer det mit øje. Også selvom det vel ikke er “så vigtigt”  . . .

Derudover har de også skrevet, at der er 5 bøger i True Blood serien. Jups, der er kun udgivet 5 på dansk indtil videre… Men burde man ikke skrive, at der er 10 i den? For det er der jo på engelsk! Altså… med mindre, at de ikke vil udgive flere af dem på dansk. Det ved jeg jo ikke noget om, men derfor kan jeg stadig undre mig. :)

En sidste ting er, at jeg også læste, at Maggie Stiefvaters “Shiver” vil blive udgivet under navnet “Vildskab” på dansk, Linger vil komme til at hedde “Lidenskab” og “Forever” vil hedde “Troskab” (er ikke helt sikker mht. til den sidste). Øv! Jeg synes slet ikke, at Vildskab er et særlig pænt navn. Det er jo slet ikke fordi, at Sam er særlig vild i Shiver eller noget som helst!

“To shiver” betyder jo “at skælve” eller “at gyse” eller i følge Wikipedia:

Shivering is a bodily function in response to early hypothermia in warm-blooded animals. When the core body temperature drops, the shivering reflex is triggered to maintain homeostasis. Muscle groups around the vital organs begin to shake in small movements in an attempt to create warmth by expending energy. Shivering can also be a response to a fever, as a person may feel cold, though their core temperature is already elevated.

Og det er jo netop pga. temperaturen i bogen. Prøv selv at kig på forsiden! Den udstråler VINTER, SNE OG KULDE. Det er det, som det hele handler om. At det ikke må blive for koldt, for så bliver Sam jo til en ulv igen…og måske kommer han aldrig tilbage til Grace. Derfor har jeg nu besluttet med mig selv, at jeg meget bedre kan lide den svenske oversættelse af navnet Shiver – der hedder bogen nemlig “Frost”! Kunne man ikke også gøre dét i Danmark?

Okay, jeg ved godt at “Vildskab” lyder dramatisk og alt det dér… Og måske vil få folk til at gribe fat i den og købe den.

Egentlig så burde jeg jo være lidt ligeglad, for jeg har ingen planer om at læse den danske oversættelse (med mindre den er god). Men alligevel… Jeg synes bare, at det er lidt syndt.

Nå, nok “brok” fra mig af (er det egentlig dét? Det er jo bare min mening…). Kl. er 11.30, jeg stod op for en time siden og nu regner jeg med, at ligge og læse i Shadowland af Alyson Noël indtil jeg skal hjem til nogle veninder kl. 17.00! Jeg må ærligtalt indrømme, at jeg ikke er særlig glad for serien – men Shadowland giver mig altså et godt grin. Jeg elsker den knibe, som Damen og Ever er i!

See you later! :)

(P.S. Hvis I vil læse en GOD engle-bog, så læs Hush, hush… og ikke Beautiful Dead.)

Lige nu sidder jeg og skråler Paramore, og burde egentlig gå igang med to billedeanalyser, som vi har for til imorgen. I just don’t feel like doing it. Og så er jeg vildt træt… (“Rebecca, du ser virkelig, virkelig træt ud. Er der noget galt?” – Mor) Men det er klart, når jeg har haft de kedeligste 90 minutter i mit liv i dag. Nogle der gider at forklare mig, hvorfor man vælger at en stakkels 9. klasse skal have GEOGRAFI i de to sidste timer på en død kedelige torsdag!? Heldigvis er det fredag i morgen… Dét ser jeg frem til! Glæder mig helt til at kunne sove længe.

Jeg savner altså virkelig, virkelig sommerferien og glæder mig til den næste! Også selvom jeg egentlig ikke gider at skulle til eksamner og alt det dér inden… Bare tanken om det, får mig ansigt til at ligne en “:(“-smiley.

P.S. Det er et gaaaammelt billede. Jeg savner lidt mit lange hår. Og så kan jeg ikke finde ud af, hvordan siden skal se ud. Nogle, der gider at lære mig, hvordan man SELV laver sine designs i wordpress? kthnxbai.

16-årige Deirdre Monaghan er en smadder genert, men uhyre begavet musiker og så er hun ved at finde ud, at hun er en cloverhand – en, der kan se feer.

Deirdre bliver forelsket i en mystisk dreng, der kommer ind i hendes almindelige forstæder liv – tilsyneladende – ud af den blå luft. Problemet er, at den gådefulde og smukke Luke viser sig at være en gallowglass, hvilket vil sige en sjælløse fe-snigmorder.

En lige så lækker – og lige så farlig – mørk fe-soldat ved navn Aodhan forfølger også Deirdre.

Luke og Aodhan er svorne fjender, og er hver på en dødbringende opgave for fe-dronningen; at dræbe Deirdre før hendes musik fanger feerne opmærksomhed og truer dronningns suverænitet. Fanget i krydsilden sammen med Deirdre er James; hendes sjove men trofaste bedste ven.

Deirdre havde altid ønsket hendes liv ikke var så kedeligt, men at blive fanget midt i en århundredgammel fe krig er ikke præcis, hvad hun havde i tankerne…

***

Jeg elsker Maggie Stiefvaters skrivestil – og Lament er overhovedet ingen undtagelse. Fra side 1 fanger hun mig, og flere gange kunne jeg ikke rigtig få mig selv til at lægge bogen fra mig. Også selvom der et par steder hist og her, var nogle lidt døde passager, jeg lige skulle igennem, før den blev spændende igen. Men sådan er det vel alle bøger.

Romancen i bogen er også helt ok, selvom Deirdre møder Luke i starten af bogen og bliver virkelig (og når jeg mener virkelig, så  mener jeg virkelig) forelsket i ham. Først syntes jeg, at det hele gik lidt for hurtigt, men så blev jeg ligesom selv en lille smule forelsket i Luke, og så var det helt fint med mig, at Deirdre elskede ham så højt (sådan var det også med mig og Shiver, som Maggie også har skrevet).

Jeg har ikke læst så mange fe-bøger, men jeg synes klart, at det her er en af de bedre… Også selvom jeg følte lidt, at jeg havde set problemet før. Måske ikke i en anden fe-bog (okay, Wicked Lovely…måske en lille smule…), men så i nogle af de andre jeg har læst: Hovedpersonen havner lige pludselig mellem the good-guy og the bad-guy! Og må kæmpe for den hun elsker!

Deirdre var nu en dejlig frisk hovedperson, og jeg holdt især af hendes samtaler med vennen James. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til, at jeg griber fat i den næste bog, Ballad, der netop handler om ham og se, hvad der nu sker…

Jeg havde ikke læst bagsiden af bogen, da jeg gik igang, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente mig. Men hold da op, jeg blev da glædeligt overrasket. :)

Lament: The Faerie Queen’s Deception af Maggie Stiefvater (DA: Ikke oversat til dansk), 1. del af Book of Faerie, 326 sider, engelsk, udgivet af Flux.