Blood Promise af Richelle Mead
Tænkte lidt, at referatet af bogen er ret spoiler-ish, så hvis du ikke har læst nr. 3 endnu, så er det måske en dum idé at læse anmeldelsen, for vil helst ikke have, at I skal ødelægge læseoplevelsen! :)
Klik derfor på “Continue reading” for at læse boganmeldelsen.

For alle er Dimitri død – undtagen Rose. Hun ved, at han er blevet en Strigoi. Fast besluttet på ikke at bryde et løfte, de engang gav til hinanden, begiver hun sig til hans hjemegn for at finde og dræbe ham. Men det er ikke helt let.
For kan hun egentlig dræbe den mand hun elsker? Hvad nu, hvis han godt kan lide at være Strigoi? Og er han stadig den samme?
Endnu engang er Roses hjerte i fare…
***
Først: Wow!
Inden jeg gik igang med bogen havde jeg snuset lidt rundt på diverse sider, for at danne mig et indtryk af, hvordan den var (og ja, jeg har også fået en masse spoilers til den næste bog, så det kan IKKE anbefales). De fleste synes at kunne lide den; andre syntes, at den var lidt kedelig. Jeg er fuldstædig forelsket.
Livet uden for akademiet var spændende, og næsten hele bogen igennem sad jeg med én ordenlig klump i halsen og prøvede at holde tårerne tilbage, fordi jeg virkelig følte, at jeg var Rose. Ja, Dimitri er da også min true love!
Man skulle tro, at den ikke ville leve op til de andre bøger i serien, men det gør den altså.
Der mangler overhovedet ikke noget. Jeg var godt nok lidt skeptisk, da jeg havde læst de første par sider. For hvor var Dimitri egentlig!? Jeg savnede ham! Men Richelle Mead havde et par overraskelser (eller to) i ærmet, og de er helt geniale.
Jeg ved ikke, hvor meget mere jeg skal fortælle om den. Jeg føler lidt, at jeg gentager mig selv i hver eneste boganmeldelse af bøgerne i serien. :P
Som sædvanlig er Rose bare totalt kick ass, Lissa er fantastisk (jeg ELSKER virkelig når Rose er inde i hendes hoved – det gør, at man ikke forlader akademiet helt, og man begynder at holde mere og mere af Lissa), Dimtri er hot som bare pokker og Adrian, Christian & Co’s samtaler er sjove.
Jeg glæder mig SÅ meget til at læse den næste i serien – for jeg er helt sikker på, at den bliver fantastisk. Og jeg har INGEN idé om, hvad der kommer til at ske i den, som jeg havde med de andre i serien pga. de dumme spoilers jeg læste! :(
You rock, Richelle Mead!
Blood Promise af Richelle Mead (DA: Ikke oversat endnu), 4. del af Vampire Academy, 503 sider, engelsk, udgivet af Penguin Group.


Åh jeg har lige læst 3′eren “Skygge kysset” og hold da kæft hvor jeg tudede! Han kan da ikke bare dø!!!??? Aairj jeg håber på et mirakel af en slags..
Jeg er klart team Dimitri!!!
Nu må de næste bøger godt snart komme hjem fra biblioteket..