September 2010

Det er lidt pinligt det her, men jeg havde altså helt glemt, at det i dag faktisk er ét år siden, at jeg oprettede bloggen her. Egentlig så installerede jeg bare wordpress igen, fordi jeg ville se om noget malware på siden var væk (heldigvis var det dét!) – jep, jeg har nemlig også før haft en blog på det her domæne… men den blev mystisk nok slettet af malwaren, og jeg blev nødt til at flytte over på wordpress.com’s sever en stund og bagefter hoppede jeg vist også over til blogspot og senere en side hostet af Tine fra Pagaya.dk.

Men jeg er egentlig glad for, at jeg tog mig sammen og installerede wordpress igen. Jeg synes, at jeg har udviklet mig en del igennem det her år – både mht. til blogge, men også bare dét at være mig selv. Det fede ved at blogge er, at man ligesom selv kan bestemme, hvordan man vil have andre til at se en og derudover bloggen også bare ens eget fristid. Jeg snakker fx meget om bøger – så meget, at mine forældre ikke gider at høre på mig mere, så derfor er det meget rart at have breakingfree, hvor jeg kan snakke om den ene og den anden bog, uden jeg hører et dybt suk og et “Rebecca…vi gider ikke høre om dine bøger”. Men det er fint nok, for her kan jeg snakke ligeså tosset jeg vil. Og hvis I ikke gider at høre på mig, så kan I jo bare gå hen på en andens blog og læse dér. :)
Det samme med Twilight. Hver gang min familie hører ordet, så sukker de også dybt, dybt og lukker ørerne. Okay, jeg indrømmer, at jeg snakker ret meget nogle gange, og jeg ved godt, at jeg burde være lidt bedre til at lytte til andre.

Anyway, poiten med det her indlæg er vel at sige tak. Tak til alle jer, der har fulgt mig helt fra starten af (nogle der husker Sister & Sister?), og også tak til jer, der er kommet til. Tak til jer, der kommenterer mine blogge. I aner ikke, hvor glad det gør mig, hver gang jeg får en kommentar, en sød mail fra en læser eller en person skriver til mig, at personen godt kan lide mine boganmeldelser og har valgt at læse dén og dén bog pga. dén og dén anmeldelse. Det får mig til at føle, at jeg udretter noget her i livet. :P Ha, ha! Men det er jo faktisk også vigtigt, at fortælle andre om de gode bøger man læser! Jeg mener … hvad nu hvis INGEN gjorde det? Det ville da være lidt kedeligt.

Nå, men lidt statestik skal I da også have, så here we go:

Blogindlæg: 861 (862 når det her bliver postet…)
Kommentarer: 3159
Besøgende i gennemsnit om dagen: 162 iflg. chart.dk og livecounter.dk
Faste læsere: 72 m. Google Follow
Boganmeldelser på siden: 54 stk

Jeg glæder mig til endnu et år med bloggen, og har i hvert fald ikke planer om at lukke den. ;) Jeg nyder at komme ud med mine tanker (selvom jeg dog ikke er blevet SÅ god til det endnu, som jeg havde håbet… er I klar over, hvor svært det egentlig er, at skrive hvad man tænker ned? Det kræver altså noget øvelse fra min side af!), fortælle om min hverdag og alt mulig andet sjovt. Og nej, jeg er ikke pinlig over at blogge. Hvis min klassekammerater finder breakingfree, så har de fundet den og så er det ikke værre. De ved jo allerede godt, at jeg er lidt halvskør og ret nørdet. :)

Håber at I vil læse med fremover. Tænk…et helt år. Wauw! Som tiden dog flyver! Og skal vi ikke ha’ en lille sang, som for at fejre det? Lad mig præsentere – BREAKING FREE af High School Musical:

Og ja, det er pga. dén sang, at bloggen hedder som den hedder. Og yep – High School Musical rocker stadig mine sokker. <3