November 2010

You are currently browsing the monthly archive for November 2010.

Her sidder jeg…klokken rigtig sent om aftenen og analyserer et digt til dansk imorgen. Derudover har jeg siddet og lavet opgaver til Brudstykker af en Landsbydens Dagbog af St. St. Blicher, som jeg er helt sikker på, jeg får en dårlig karakter for.

Og så er det ovenikøbet 1. december imorgen, og jeg er slet, slet ikke i julehumør. Vi har endda heller ikke fået kasserne med julepynt ned fra loftet imorgen, så jeg kan ikke tage min nissehue på imorgen.

Men vil I høre det allerbedste? Jeg havde også lovet at bage kage til klassen imorgen – det har jeg heller ikke fået gjort, fordi jeg er en ged til at lave mine lektier til tiden, og så skulle jeg også lige til fransk…og øv, øv, øv.

Jeg hader alle de lektier dér – jeg kan jo for pokker da slet ikke nyde, at det er jul! :( Jeg vil bare gerne have ferie, tak!

November 30, 2010 by Rebecca | No comments

HUSK AT MIN KONKURRENCE SLUTTER IMORGEN! KLIK HER FOR AT VINDE ET EKSEMPLAR AF BOGEN VILDSKAB AF MAGGIE STIEFVATER!

Ved I hvad det bedste er? At modtage en stor fed pakke med posten – som man slet ikke vidste, man ville få! Men det allerbedste, ikke? Det var, at den var fyldt helt op med bøger!

Disse 6 bøger (for jeg har jo læst Fallen af Lauren Kate) skal jeg anmelde til Kulturforunge.dk (altså vil mine anmeldelser af bøgerne kunne findes derinde), og jeg glæder mig! Er allerede godt igang med Dragonfly og jeg synes, den lover til at blive rigtig, rigtig god. :)

Jeg kan altså godt lide Tellerup! Især når jeg kun troede, at jeg ville modtage én bog, og jeg så fik 7 istedet…Wohu! Og jeg er endda også blevet færdig med bogen En Landsbydegns Dagbog af St. St. Blicher, som vi skal læse til imorgen i skolen. Nu mangler jeg bare at efterbehandle den (gab…) og skrive en analyse af et digt, og så har jeg nul lektier for. Men først skal jeg altså lige til fransk. Jeg glæder mig allerede til at kæmpe mig igennem sneen og falde på de isglatte veje.

November 30, 2010 by Rebecca | 4 comments

Hele dagen i dag har jeg gået og været lidt øv-agtig over, at jeg skulle til engelsk i dag efter skole (går jo til engelsk på ungdomsskolen, så jeg kan komme til London i vinterferien på sprogrejse! Nogle der sagde Waterstone’s og en masse, masse nye, dejlige, skinnende, perfekte, helt fantastiske bøger????) – især fordi der er faldet så meget sne, og det vil tage mig at cykle gennem gågaden og hen til skolen, hvor det forgår (jo, jeg kunne godt gå – men det tager bare SÅ lang tid! Og jeg gider ikke gå hjem i mørket). Anyway – mine bønner er blevet hørt! Min lærer er uheldigvis blevet syg, så vi har fået fri! Wohu! (Altså, ikke for ham – men for mig.)

Nu har jeg god tid til at lave en problemregning, der skal afleveres imorgen (procrastination – oh, how I just love you). Den er dog ret svær – synes jeg – så jeg går igang med den lige om lidt. Og så er der jo også det dér tysk, der skal oversættes og….

Mind mig ikke om mine lektier, please! Vi skal desuden også have tyskprøve imorgen, hvor vi skal skrive stil. Det kommer sikkert til at gå vidunderligt. Jeg glæder mig til alt det her prøve-ræs er færdig og jeg kan holde juleferie. I dag havde vi nemlig også diktakt og læseprøve…suk!
Altså, jeg tror, det gik fint nok, men jeg bliver altid i tvivl om, hvordan man staver til ordene og bruger 100 år på at slå dem ALLE op…og så er der jo ikke meget tid tilbage til grammatik-delen, vel?

November 29, 2010 by Rebecca | 4 comments

Becky Brandon (født Bloomwood) troede dét at blive mor, ville være let som en leg, og dét at have en datter, ville være som en drøm, der gik i opfyldelse (nogen der sagde “shoppe-veninde for altid”?). Men det er sværere end Becky troede, da den 2-årige Minnie har en lidt anden indstilling til shopping end sin mor.

Minnie kan skabe ravage overalt; lige fra Harrods til Harvey Nicks til hendes egen dåb. Hun prejer taxaer, hendes yndlingsord er “MIN!” og hun er endda begyndt at byde på designer takser på eBay.

Desuden er der stor finanskrise; folk er blevet nødt til at holde sig tilbage og spare, hvor de nu kan – det inkluderer også alle Beckys kunder i den afdeling, hvor hun arbejder som personlig shopper. Derudover lever Luke og hende stadig hos hendes mor og far, så for at muntre alle up beslutter Becky sig for at holde et surprise-party i anledningen af Lukes fødselsdag. Men har hun egentlig penge til det?

Nu bliver tingene først rigtig komplicerede…

***

Er der noget Mini Shopaholic vil – og også alle de andre bøger i Sophie Kinsellas Shopaholic-bøger om Becky – så er det at få dig i godt humør og sidde med ét stort smil på læberne.

Becky står igen i problemer til halsen og alligevel prøver hun at holde humøret højt (som sædvanlig), mens læseren prøver på at lade være med at grine. Hun har overhovedet ikke forandret sig siden den første bog, hvor hun hverken havde mand eller barn, men kun et tøjskab fyldt til randen og en trang til at shoppe hele tiden (som hun desuden stadig har). Becky er og bliver bare den dér person, der ikke rigtig vokser op, og som handler impulsivt uden at tænke over, om de dér sko, hun er igang med at købe er lidt for dyre til hendes budget  - eller om det nu er smart, at købe en kjole til sit 2-årige barn, som hun kan have på, når hun fylder 21. Det er måske også grunden til, at en teenager som jeg (også selvom jeg ikke kan lide at shoppe tøj) morer mig så godt, når jeg læser bøgerne og ikke kan slippe universet og de velkendte karakterer lige med det samme.

Jo, selvfølgelig går Becky en på nerverne og jo, jeg havde lyst til at hive hende ud af bogen op til flere gange og fortælle hende, at det hun havde gang i, måske ikke var helt smart – men på den anden side, så ved jeg, at det hele ender godt og alle problemerne, der hober sig op i bogen, nok skal løse sig.

Jeg håber virkelig, at der komme flere bøger i serien – også selvom denne bog sluttede med et brag af en fest – for jeg føler, at der er nogle løse ender, der godt kunne bindes sammen. Det kunne også være sjovt at vide, hvordan det kommer til at gå med Minnie og om Becky nogensinde kommer på afvænning, nu hvor hun har fået konstateret, at hun er en shopaholic… Desuden er der den dér finanskrise, der bliver snakket om i starten af bogen, som jeg ikke rigtig føler får sin ret i bogen; den er trods alt vigtig for handlingen!

Alt i alt en bog, jeg virkelig nød at læse. Ja, det er chick-lit og måske ikke helt den genre, jeg normalt bevæger mig ud i, men for pokker, det er sjovt at læse! Jeg overvejer helt at læse nr. 1 én gang til. ;)

Mini Shopaholic af Sophie Kinsella (Original titel: Mini Shopaholic), 435 sider, dansk, udgivet af Lindhart & Ringhof.

November 28, 2010 by Rebecca | 1 comment

Søde mennesker gør mig glade – især en hvis sød fransk pige, der vil se om hun kan få Maggie Stiefvater til at signere et bogmærke til mig, når hun skal møde hende i Paris om snart og så sende det til mig. Jeg kan slet ikke stoppe med at smile – mest fordi, hun har lyst til at gøre det for mig! Men også bare ved tanken om, at jeg måske får et signeret bogmærke fra en af mine yndlingsforfattere. Woah!

Marie, if you read this: You rock. You truly do. And I know I’ve told you a lot of times on Twitter and Facebook, but it doesn’t change the fact that you do!

<3

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

November 27, 2010 by Rebecca | 1 comment

« Older entries