Konkurrence: Vind VILDSKAB af Maggie Stiefvater

Så er det blevet november, (næsten alle) blade er faldet af træerne og det er begyndt at blive koldt udenfor…og hvad er ikke mere oplagt end at holde en konkurrence her på bloggen, hvor du kan vinde en god bog, som du kan sidde og hygge dig med i de mørke tider, vi går imøde?
Gyldendal har været så søde at sende mig tre eksemplarer af bogen VILDSKAB af Maggie Stiefvater. De fleste kender den som Shiver på engelsk, men nu er den endelig udkommet på dansk og det skal da fejres med en give-away! (Hvis du har lyst, kan du læse min anmeldelse af den hér.)

Det eneste du skal gøre for at vinde et eksemplar af bogen er, at skrive i en kommentar til dette indlæg og fortælle hvad du allerbedst kan lide ved efteråret; så er du automatisk med i konkurrencen!

Når det bliver d. 1. december, trækker jeg lod om de tre heldige personer, der vil modtage en bog med posten. :) Derfor: Husk at skriv din RIGTIGE mailadresse i mail-adresse-feltet, så jeg kan få fat på dig.

Jeg håber at I har lyst til at deltage. VILDSKAB er klart en af mine yndlingsbøger og Maggie Stiefvater er også en af mine yndlingsforfattere. Hun skriver helt fantastisk! Jeg er derudover også helt, helt sikker på, at bogen vil pynte din bogreol – for flot, dét er den! ;)

Hvis I har spørgsmål til konkurrencen, så skriv også dem i en kommentar til dette indlæg.

Du skal bo i Danmark, for at kunne være med i konkurrencen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...