One Moment, One Morning af Sarah Rayner
Vi befinder os på strejkningen fra Brighton til London i 07:44-toget.En dame lægger sin make-up. En anden sidder og observerer de folk, der sidder rundt omkring hende. En mand og kone deler en kærlig gestus. Og længere fremme i toget sidder en dame, og bladrer i et skinnende blad. Pludselig ændres alt. En mand har et hjerteanfald og kan ikke genoplives; toget bliver standset og en ambulance kaldt.
Mindst tre af 07:44-togets passagerers liv vil aldrig blive det samme igen. Lou vidner mandens sidste øjeblik. Anna og Lou deler en taxa, da de indser, at toget ikke vil køre forløbig. Anna er Karens bedste ven. Og Karen? Karens mand er den mand, der døde på toget.
Da jeg så den indbydende forside i Waterstone’s boghandleren i London vidste jeg straks, at One Moment, One Morning skulle med mig hjem. Ikke nok med, at den sikkert ville pynte på min bogreol, så lød den også rigtig god – og jeg tog ikke fejl.
De første par kapitler er dog lidt forvirrende, for Sarah Rayner har det med at skifte synsvinkel næsten konstant – hvilket også irriterede mig i resten af bogen. Det var dog mest hendes flashback-scener, der forvirrede mig. Der var aldrig rigtig nogen tydelig markering, der sagde, at vi gik tilbage i tiden, så et godt stykke inde i en scene, kunne jeg sidde og tænke ”HVAD?!” og måtte læse scenen én gang til, før jeg forstod den.
One Moment, One Morning er en fortælling om venskabet mellem tre kvinder, og hvordan de hver især tackler dødsfaldet, og hvordan det påvirker dem. Lou, Anna og Karen har alle et forskelligt forhold til Simon (som Karens mand hed). Lou kender ham ikke, han var Annas ven og Karen var hans kone. På den måde får man det fra tre forskellige synsvinkler – og dog. Nogle gange måtte jeg dog ærligtalt indrømme, at jeg ikke rigtig kunne se, hvad Lou lavede i bogen. Det var lidt som om, at hun var den tredje person, der manglede, før bogen kunne blive trykt. Hun kendte ikke Simon, hun er ikke specielt påvirket af det og hendes historie og de problemer, hun kæmper med, er ikke særlig spændende.
Jeg kunne dog rigtig godt lide Anna og Karen og især deres venskab. Her følte jeg virkeligt, at det var ægte, og selvom Anna også har nogle problemer, hun går og slås med, så virkede de relevante i modsætning til Lous. Jeg kunne godt se, hvorfor forfatteren havde valgt, at Anna skulle ind i billedet.
Mit eneste problem med bogen er, at den prøver på at være sørgelig – men det bliver den bare aldrig. Flere af stederne i bogen, kunne jeg ligefrem fornemme et spinkelt håb om, at læseren ville sidde og græde, mens de læste. Jeg var dog ikke overbevidst, til trods for, at Rayner formår at skildre, hvordan døden påvirker det enkelte menneske, på en utrolig let og simpel måde.
Ikke-sørgelig eller ej, så kan jeg ikke løbe fra, at jeg var underholdt. Men jeg tror ikke, at jeg kunne finde på at læse den én gang til. For så god var den altså heller ikke, trods for et fint budskab: Lev livet, mens du kan! :)
One Moment, One Morning af Sarah Rayner (DANSK: Ikke oversat), 416 sider, engelsk, udgivet af Picador.
Themocracy
HEEEY! Before I Die!! Det er den jeg har læst! Den er sø’.
[...] og hvor jeg kan genkende stederne. Det kan ikke rigtig beskrives. For eksempel, dengang jeg læste One Moment, One Morning sad jeg i London med min søster… jeg læste den dog færdig, da jeg kom hjem, og da kunne [...]