July 2011

You are currently browsing the monthly archive for July 2011.

  • Jeg skal i biografen med Katja i aften og se filmen Hanna
  • Jeg hører Demi Lovatos nye single Skyscraper på repeat og elsker den
  • Jeg skypede med Anne Nikoline i næsten 5 timer igår/i nat
  • Jeg skal snart læse en hulens masse bøger
  • Jeg drikker kaffe og har næsten lige spist morgenmad kl. lidt over 12
  • Det er sommerferie og jeg kan sove så længe, jeg vil (<3)
  • and life’s sweet
Jep, det gælder om at se positivt på tingene, så jeg kan komme af med den dér dumme post Potter depression. Andre end mig, der stadig render rundt og er lidt (for slet ikke at snakke om lidt meget) triste over det?

July 17, 2011 by Rebecca | 9 comments

Violet er ikke en helt almindelig 16-årig pige, hun har en særlig evne til at fornemme hvor de døde ligger skjult. Hun kan hører deres ekko.Kun Violets forældre og hendes barndomsven, Jay, kender hendes hemmelighed. Det er længe siden hun har brugt sine særlige evner, men pludselig slår en morder til, og Violet inddrages ufrivilligt i opklaringsarbejdet. Violet får hjælp fra Jay, som hen over sommeren har forvandlet sig fra en dreng til en smuk ung mand, og Violet må gradvist erkende, at hun er ved at falde for ham. Selvom hun prøver, bliver det sværere og sværere for hende at undertrykke de stærke følelser hun har for ham. Samtidig bliver Violet involveret i eftersøgningen af morderen, og er pludselig tæt på at blive hans næste offer…

***

The Body Finder var en bog, jeg havde hørt en del gode ting om, så jeg var ret spændt på at læse den. Og den skuffede overhovedet ikke. Jeg kunne rigtig, rigtig godt lide den og kunne slet ikke lægge den fra mig…eller… Jeg lyver faktisk lidt. For der var nogle steder, hvor jeg blev nødt til det.

Kapitlerne i The Body Finder er delt i to kategorier: Kapitler, der handler om vores hovedperson Violet Ambrose og er ud fra hendes synsvinkel, og så der kapitler ud fra morderens. Og det var disse kapitler, der virkelig gav mig myrekryb og gjorde, jeg blev nødt til at lægge bogen fra mig. Dét, at jeg normalt plejer at læse om aftenen/natten gjorde det selvfølgelig ikke meget bedre, for jeg kunne ikke lade være med at forstille mig morderen gå rundt ude foran mit vindue. Creepy? Yes.

Jeg kan rigtig godt lide dét, at Kimberly Derting har opfundet en hel ny evne til Violet. Istedet for de “kedelige”/”normale” som fx at kunne læse tanker, udføre magi eller bare være gudesmuk og kunne lure alle ind i sit spind, så er Violets evne virkelig fed. Hun kan nemlig fornemme de “ekkoer”, der bliver efterladt på et lig og morderen, når der er blevet begået et mord. Ret smart, hvis du vil fange en morder, der dræber mennesker du måske/måske ikke kender.

Violet er dog egentlig bare en normal teenager – hvis man ser bort fra evnen. Hun går i skole, bekymrer sig om mit udseende og har et hemmeligt crush på sin allerbedste ven Jay, som også er en af de store “problemer” i bogen. Død og mord er nogle rigtig fede temaer i bogen, men nogle gange, kan det også blive lidt tungt af læse om, og her fungerer Violets crush som et dejligt modstykke til den mørke del af bogen. Hendes stemme er ærlig, og jeg kan rigtig godt lide, at hun oprigtigt prøver på at være normal, selvom hun har den her evne. Den påvirker hende ikke rigtig, som andre evner måske ville på folk. :)

Alt i alt, så kunne jeg rigtig godt lide bogen og det var dejligt at læse en bog, der var virkelig god og fangede mig. Bogen er fyldt med romantik, venskab, lidt uhygge og en genial morder (eller…det er i hvert fald dét, han tænker om sig selv). Hvis du vil læse noget originalt og nyt, så synes jeg helt klart, at du skal give dig i kast med The Body Finder. Jeg fortryder i hvert fald ikke.

The Body Finder af Kimberly Derting (DA: Body Finder – Ekko fra de døde), 336 sider, engelsk, udgivet af Headline Publishing Group.

July 16, 2011 by Rebecca | 1 comment

Jeg har nemlig været oppe i byen for at købe fødselsdagsgave til en veninde, bytte en bog i Bog&Idé og så tænker jeg på vej hjem: Jeg kunne da også gå i Arnold Busck og bruge mit gavekort. Så det gør jeg og kommer hjem med 3 fine, nye bøger… og ved I hvad der så sker? Så opdager jeg SELVFØLGELIG at en af bøgerne er en 2′er. Hvad sker der for dét!? og hvorfor opdagede jeg det ikke noget før!?

Anyway, på billedet kan I se de bøger, jeg fik købt. Cloaked af Alex Flinn, Divergent af Veronica Roth og Numbers 2: The Chaos af Rachel Ward, som var mit fejlkøb. Men intet er så slemt, at det ikke er godt – for jeg køber da bare nr. 1 i serien, når jeg på et tidspunkt alligevel skal have købt Forever af Maggie Stiefvater og nogle andre bøger på Amazon… hvilket nok først bliver næste gang jeg får løn, men jeg overlever nok. Nu har jeg da noget at se frem til.

(Og så lader jeg helt være med at nævne, at jeg faktisk slet ikke har mere plads på min bogreol eller i mine to bogkasser, og nu overvejer at stable bøgerne ovenpå hinanden eller tigge om et walk-in-closet…altså, bare med bogreoler istedet for tøj.)

July 16, 2011 by Rebecca | 5 comments

Jeg er vist virkelig blevet ramt af en god gang Potter-feber og går virkelig, virkelig, VIRKELIG og overvejer at købe denne her:

Nu spørger I sikkert: Jamen, Rebecca, har du ikke allerede alle bøgerne?

Jo, det har jeg. Eller – det har min søster og jeg. På dansk. Men de står altså inde på min søsters værelse, og hver gang jeg snupper en af dem fra hendes reol, så har jeg det tit med at aflevere dem tilbage flere måneder efter (ifølge hende i hvert fald), fordi jeg læser hundrede og én bog på samme tid.

Min søster er ikke så glad for huller i sin bogreol (hvilket er forståeligt nok), så derfor tænkte jeg, at jeg burde anskaffe mig mit helt eget sæt af bøgerne, som jeg kan tage ned fra min bogreol og læse lidt i, når jeg lyster. Og de skal være på engelsk. Fordi, well. . . nu er tiden kommet til, at jeg skal have dem læst på originalsprog – det er desuden også billigere (og så skal de helst være i børneversionen, fordi de er allerpænest og dejlige farverige).

Jeg må dog erkende, at det fine bog-sæt nok må vente lidt endnu, for jeg har altså ikke £82 sådan lige og så er det vel også hyggeligere at have noget, man kan spare op til. Jeg kunne selvfølgelig også altid ønske mig dem i julegave. . .

På hvilket sprog har I bøgerne? Og er I også ramt af Potter-feberen? (og nogle, der vil købe bøgerne til mig? Måske som en lille tidlig julegave? Anyone?)

July 15, 2011 by Rebecca | 12 comments

I går kl. 20.00 trådte jeg ind i biografen for at se den allersidste Harry Potter-film ever sammen med min familie. Weird, ikke? Den allersidste Potter-film jeg nogensinde kommer til at se på et kæmpe lærred, hvor lyden brager ud af højtalerne og jeg får et chok, hver gang der bliver sprængt noget i stykker (årh, Seamus Finnigan, dig kan jeg jeg altså godt li’!). Der var næsten ikke et øje tørt under hele filmen. Især da … nej, det vil jeg ikke afsløre, men jeg kan i hvert fald sige, at jeg elsker Snape noget så højt lige nu. Filmen er en perfekt afslutning på en fantastisk serie. Virkelig. Den var flot, storslået, sjov, sørgelig, sød og … jeg vil egentlig bare gerne ind og se den igen. Anyone???

Tak J.K. Rowling, for at gøre min barndom så meget bedre (og for at få mig til at indse, at tykke bøger lige er sagen)! Jeg tror, ved, og håber, at ham den lille knægt i kosteskabet under trappen aldrig vil blive glemt. For at blive glemt, dét fortjener han ikke. <3

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

July 14, 2011 by Rebecca | 3 comments

« Older entries