One Day af David Nicholls

By , August 9, 2011 6:09 pm

15. juli 1988. Emma og Dexter vågner op sammen efter deres dimissions fest. Foran dem ligger hele deres voksne liv fyldt med uanede muligheder. Hvilken vej vil de hver især vælge? Og hvor vil de befinde sig året efter? Og året efter igen?

På trods af deres forskelle udvikler der sig et dybt venskab mellem de to, og vi følger deres liv på samme dag hvert år gennem tyve år.

***

One Day er en af de bøger, der tog mig ret lang tid til at læse. Ikke fordi bogen ikke var god, for det var den, men mere fordi, jeg gerne ikke så gerne ville slippe historien og sige farvel til Dexter og Emma. I One Day følger vi to helt almindelige mennesker og hvad der sker i deres liv, og det er beskrevet noget så fint og hyggeligt. Det er ikke fordi der sker det helt store i deres liv, men det gør ikke bogen mindre dårlig. Det gør den bare anderledes fra alle andre bøger, jeg har læst, hvor det hele som regel kulminerer i ét stort opgør mod det onde og jeg sidder tilbage med store øjne og ved ikke rigtig, hvad jeg skal tænke. Da jeg læste den sidste side af One Day sad jeg med tårer i øjnene og en virkelig, virkelig vemodig følelse i kroppen. For jeg har ligesom set de her mennesker vokse op og blive til dem de er på sidste side.

I One Day følger man Emma og Dexter igennem 20 år, og selvom jeg først havde svært ved at se, hvordan jeg nogensinde skulle få et forhold til dem, når man kun møder dem én dag om året, så blev jeg overraskende glad for dem begge. Man ser dem virkelig fra alle deres gode og mindre gode sider, og det gør dem bare så virkelige. Jeg er i hvert fald helt vild med ideen og synes bogen er ret genial. Trods manglende spænding. Men det er vel også det smukke ved den: At den skildrer livet uden at gøre det hele til en dans på røde roser. Vi har alle vores opture og vores nedture… og nå ja, så skal man vel også bare leve livet, som var det den sidste dag.

One Day fik mig både til at smile, græde og le og jeg glæder mig ret meget til, at filmatiseringen af bogen får premiere i Danmark til september!

One Day af David Nicholls (DANSK: Samme dag næste år), 448 sider, engelsk, udgivet af Hodder Paperbacks.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 Responses to “One Day af David Nicholls”

  1. Katja says:

    Yeaah, One Day! :D And I know, right? Men du får ikke min mobil, niks. Tak for en hyggelig weekend endnu en gang, savner også jer! :P
    Det er et splinternyt liv du tager hul på! Eller noget! Kan i hvert fald godt forstå, hvis du glæder dig og er nervøs og tusinde andre ting på én gang. Det ska’ nok blive godt, skal det! :D Jeg glæder mig rigtig meget til at høre, hvordan det har været på torsdag.

  2. Therese says:

    Åh ja, One Day er SÅ dejlig :) Det var også en bog jeg både grinte og græd over – og det gør jeg altså sjældent højlydt over en bog. Men jeg kan virkelig genkende den følelse du beskriver, med at du ikke ville blive færdig med den, for så skal man jo sige farvel til Emma og Dexter. Det var simpelthen forfærdeligt.

    Jeg vidste ikke at den blev filmatiseret. Den må jeg se! :)

  3. Kristina says:

    Hej Rebecca. Kom lige forbi din blog, som jeg synes er rigtig fin. Du er velkommen til at kigge forbi min også – jeg skriver ligesom dig om bøger og alt muligt andet ;)

    http://spildtebedrifter.blogspot.com/

  4. Frederikke says:

    Hvilken fantastisk idé. ;) Nåede du det så?

    Nogle gange føler jeg mig så dum. Jeg har gang på gang set den her bog under din “Jeg læser” og set en film med titlen “One Day” på IMDBs forside men det faldt mig ALDRIG ind at kæde dem sammen. :O
    Nu vil jeg pludselig super gerne ind og se den. :)

Leave a Reply

Panorama Theme by Themocracy