Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins

By , September 24, 2011 10:32 pm

Anna er glad i Atlanta. Hun har en loyal bedste veninde og et crush på hendes kollega i biografen, der er begyndt at gengælde hendes følelser. Derfor er hun ikke alt for glad, da hendes far beslutter, at hun skal færdiggøre sit sidste skoleår i highschool på en kostskole i Paris. Trods Anna ikke kan et ord fransk, møder hun nogle ny venner, der blandet andet inkluderer den flotte St. Clair, som hurtigt bliver hendes bedste ven. Uheldigvis er han optaget – og det er Anna måske også.

Vil et år med romantiske misforståelser ende ud i det franske kys, hun venter på?

***

Der er bøger, der kan gøre dig så glad, at du hopper rundt hele dagen i spænding. Bøger, som kan få dig til at sidde og læse en hel dag, uden at lave andet. Men der er også bøger, der kan få dig til at smile, grine og græde og få dig til at føle, at du svæver. Sådan en bog var Anna and the French Kiss.

Jo, jeg havde godt hørt, at den skulle være god, og mine forventninger var også tårnhøje… og ved I hvad det bedste er? Mine forventinger blev 200% indfriet! Jeg kan slet ikke udtrykke, hvor glad jeg egentlig er for den her bog. Den er sød, skøn, romantisk, dejlig, sjov, vidunderlig, fantastisk, spændende og mere til og jeg fortryder ikke ét sekund, at jeg købte den!

Den beskriver dét at være forelsket på en skøn måde, så man også selv får sommerfugle i maven, når en hvis St. Clair bliver nævnt… For nå ja, der er også en St. Clair. Og han er mere end bare fin. Jeg vil næsten vove at påstå, at han er blevet min alleryndlings fiktionelle dreng EVER. Han har humor og er skøn, men han har også sine lidt svage sider, der gør ham så meget mere elskværdig.

Anna and the French Kiss er hverken om vampyrer, drager eller andet paranormalt, men det gør mig intet. Det er én god historie om en helt normal pige, der mod sin vilje bliver sendt til Paris og opdager, det ikke er så slemt igen. Anna er nem at relatere til og jeg tror, at mange teenagere – ligesom mig – vil kunne identificere sig med hende, mens hun prøver at vænne sig til livet i Paris.

Helt, helt klart en bog, jeg vil anbefale, hvis man har lyst til en hyggelig bog, der give en den dér feel good-følelse, der siger spar to – jeg har i hvert fald enormt lyst til at læse den én gang til, selvom jeg lige har læst den færdig! :)

Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins (DANSK: Ikke oversat), 375 sider, engelsk, udgivet af Speak.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 Responses to “Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins”

  1. Nikoline says:

    Nu er jeg selvfølgelig klar over, at man ikke skal dømme bogen ud fra dens genre eller dens omslag, men den ligner eller lyder ikke som sådan en slags bog, der kan holde dig gående i flere timer, ti sidste side er vendt Jeg har selv læst omkring halvtreds sider af bogen, og var ikke helt overbevidst. Det ændre sig nok, når jeg får bogen hjem fra bibliotek.dk. Det er dog rart med en bog, som ikke ligner hvad man forventer af den, som virkelig overrakser og holder én gående. Jeg håber det samme gør sig gældende hos mig.

  2. Nikoline says:

    Halvtreds sider er næppe heller nok til at kunne vurdere bogen. Sproget er dog meget levende og humoristisk, så jeg ser frem til, at jeg får bogen hjem, så den kan blive læst. Jeg håber lidt den er i samme boldgade som Perfect Chemistry-serien.

  3. eeyorenyk says:

    Haha – I dag har jeg desværre “kun” muffins og hindbærsnitter – Og så det “kedelige”; salat og frikadeller. Med hvidløgssnegle. :p

  4. eeyorenyk says:

    Det kan da være at vi kan lynansætte dig, så du kan nå at komme med. Haha. :p

  5. Nikoline says:

    Jo, det er lige præcis hvad man siger. Men nu synes jeg jo heller ikke bogen var dårlig, men for mig er det sjældent en god oplevelse at læse på computeren, selvom jeg gjorde det meget en overgang, og der læste jeg lidt af Anna-bogen, så den havde ikk eden helt store virkening på mig.

    Ja, det er Quinn om igen. Det er virkelig heller ikke nogen særlig heldig bog. Så findes der så mange andre bedre ungdomsbøger.

  6. [...] dig op, hvis du er i dårligt humør. Historien sidder dog ikke rigtig fast, som dens forgængers (Anna and the French Kiss‘) historie gjorde, og det synes jeg er lidt ærgerligt. Jeg fik ikke helt den samme fornemmelse i [...]

Leave a Reply

Panorama Theme by Themocracy