I Shiver fandt Grace og Sam hinanden. I Linger kæmpede de, for at forblive sammen. I Forever er der endnu mere at miste. Ulve bliver jaget. Liv bliver truet. Og kærligheden bliver sværere og sværere at beholde, når døden langsomt nærmer sig.

Det kan slet ikke beskrives, hvor trist det egentlig er at sidde og skrive den allersidste anmeldelse af en bog fra Maggie Stiefvaters serie om ulvene fra Mercy Falls. Dette er en serie, der har holdt mig vågen flere nætter i træk, for at suge flere informationer til mig om Sam, Grace, Isabel og Cole og ikke mindst forfatteren Maggie Stiefvater, som er en af mine alleryndlings forfattere. Hendes unikke skrivestil har virkelig fanget mig, og så er hun simpelthen bare noget nær den mest inspirerende forfatter nogensinde.

Forever er allersidste bind i serien, og fordi jeg elskede Shiver og Linger, så glædede jeg mig virkelig til at se, hvor vores hovedpersoner endte. Og om historien i det hele taget endte godt.
Desværre tog det mig et halv århundrede (eller også bare omkring to måneder) at læse bogen færdig, hvilket er lidt ironisk, da bogen hedder Forever. Jeg tror lidt, at grunden til at det gik så langsomt var at 1.) jeg inderst ikke kunne få mig selv til at give slip på de velkendte karakterer (seriøst, hvis de fandtes i virkeligheden, ville jeg give dem verdens største kram og aldrig give slip på den igen!) og 2.) jeg følte, at handlingen gik lidt i ring. I bogen er den store konflikt dét, at Isabels far har arrangeret en helikopter jagt efter ulvene for at hævne hans søn Jacks, død, men for at være helt ærlig, så synes jeg, det hele går alt for langsomt. I bogen er tiden knap, og selvom jeg er helt sikker på, at vores hovedpersoner ikke vil have, at ulvene bliver jagtet, så synes jeg ikke rigtig, der er særlig meget handling fra deres side af. Derudover er der også Sam og Graces forhold, der virkelig gjorde mig deprimeret. Det hele handler hele tiden om at sige farvel. Det gjorde mig noget så ked af det, når jeg nu elsker de to så højt og bare gerne vil have, at de skal være glade sammen.

Når det er sagt, så stortudede jeg til allersidst i bogen (argh! Hvorfor kan Maggie altid få mig til dét!?), mens jeg råbte og skreg (overdrivelse fremmer forståelse), for selvom historien gik lidt i tomgang og der manglede handling, så kulminerer det hele altså i de sidste 100 sider, og jeg sad klistret til bogen og stoppede ikke før, jeg havde læst den færdig. Cole er klog, Isabel er smart, Sam og Grace kæmper og jeg græder. Det var smukt. Jeg syntes dog, at slutningen var meget åben, hvilket er lidt trist, når Maggie har sagt, hun ikke vil skrive flere bøger i serien. På den anden side, så giver det frit spil for fantasien.

Forever var god og en fin afslutning på serien, men de to første vil altid være de bedste. Og så kan det altså anbefales at læse bøgerne LIGE EFTER HINANDEN. Noget, jeg tog ved lære, efter jeg havde læst bogen færdig.

Tak for noget af en følelsesmæssig rutsjetur, Maggie Stiefvater. Dine ulve vil aldrig blive glemt! :)

Forever af Maggie Stiefvater (DANSK: Ikke oversat – endnu), 3. del af The Wolves of Mercy Falls, 496 sider, engelsk, udgivet af Scholastic.