Jeg indrømmer gerne, at det går lidt langsomt med mit værelses-projekt. Siden mit værelse fik en make-over (dvs. fik fjernet fyret + væg, der var rundt om fyret, så jeg kunne få mere plads) i december, har jeg været igang med at finde mig til rette herinde. Og nu tror jeg næsten, jeg er ved at være der. Første store skridt var et skrivebord… og det andet blev taget i slutningen af juli, hvor jeg endelig fik hængt nogle hylder op over min seng! Hallelujah!

Nogle husker måske, at jeg havde nogle bogkasser hængende over min seng før. Jeg syntes dog, at de blev for mørke og store; så hvorfor ikke nogle hvide hylder istedet?
… og lidt Glee og Darren Criss-billeder. For jeg kan jo ikke lade være. De to første med Darren Criss er nogle, jeg fandt på tumblr og besluttede derfor igår, at det ville være ok, hvis min printer døde pga. mangel af farve eller ligende – det er jo trods alt Darren Criss. Og gid jeg kunne male sådan! Det andet billede er et af Glee-castet. De fortjente også en plads over min seng.
Så alt i alt er mit værelse blevet et meget bedre sted at være og min bogreol er ret glad for, den ikke skal have alle de DVD’er stående på sig mere. Nu er der plads til en masse dejlige bøger, uden de skal stå helt sammenklemt. Juhu!
Ej, hvor er det altså bare blevet fint! :D Det klæder det virkelig godt at have de to hvide hylder i stedet for bogkasserne. Der er meget mere “luft” på en eller anden måde. Og hvor er de dér billeder bare fine! Det ser virkelig godt ud med farverne. :D
Fedt! Hvor langt er du egentligt kommet med Gilmore Girls? (Jeg kunne lige spotte dem på din nye hylde)