Hvad er bedre end at spendere en dag i ens af sine alleryndlingsveninders selskab? Ja, det ved jeg altså ikke og så tager jeg da gerne toget derhen trods DSBs dumme billetpriser, som gør mig helt trist om hjertet (eller også er det bare fordi, jeg sidder og lytter til Spring Awakening-soundtracket og det bringer så mange følelser op i mig – snøft).
Det var rigtig hyggeligt, at være hjemme hos Katja. Vi fik grint, snakket, set film (The Beaver – virkelig deprimerende og slet ikke særlig sjov, som den sagde, den ville være; og også lidt ubehagelig faktisk. Men også okay god. Mest fordi Jennifer Lawrence er i den) og så cyklede vi også på stranden, hvor jeg fik sand mellem tæerne (og har i skrivende stund stadig en hel sandkasse i mine sko. Juhu!) og hvor vi også tog en masse billeder. Blev jo lige nødt til at tage mit kamera med, så Katja kunne inspicere det og give mig nogle tricks. Eller noget. xD

Lige om snart – det vil sige imorgen – går turen til lufthavnen og så flyver jeg ellers til Holland. Lille Rebecca på eventyr i verden; jeg ved ikke, hvorfor min mor er så tryg ved det. For det er jeg slet ikke. Og det er endda mig, der skal afsted.
Jeg er dog ved at have det hele parat. Jeg har fået printet mit boarding pass ud, og så har jeg lige været oppe i byen og hæve lidt Euro (… dejligt at sidde i 20 minutter i en mega varm bank og vente på, det bliver ens tur) og købe lidt småting. Både lidt praktisk og lidt gaver i form af slik, nu hvor de er så søde at lade mig bo i deres hus i så lang tid! :) Så nu mangler jeg vist bare, at mit vasketøj bliver vasket færdigt, og så er jeg klar til at pakke i rekordfart. Det bliver godt.
Håber I har det godt :)
Tak for en hyggelig dag og håber du fik pakket alt det, du skulle. :D