Så er jeg kommet hjem fra Tine af (hvis blog desuden stadig er lukket – hmprft, Tine… :P). Som sædvanlig gik jeg lidt amok med photobooth på hendes macbook (jeg vil seriøst også gerne ha’ en!)… og det resulterede i en hulens masse billeder. De fleste af mig, men også nogle af os begge to + et par fantastiske videoer med os, der synger. :)

Blandt andet den her:

Vi prøvede at lære denne her sang udenad, men det gik vist ikke så godt for Tine. Jeg havde selvfølgelig også et forspring, da jeg har hørt den ret mange gange i sommerferien… :P Desuden synger jeg MEGET højt.

… for om lidt skal jeg hjem til Tine! Woooohu!

Hun er 17 år, netop flyttet til New York hvor hun har fået arbejde på et teater – hendes drøm om at blive skuespiller er ved at gå i opfyldelse, men hendes skæbne vil noget andet.

En aften, da hun står i parken og øver sig på sine replikker, støder hun ind i Sonny og bliver hovedkulds forelsket. Men Sonny er ikke en hvilken som helst fyr, for han er vogter for en portal til en anden verden …

***

Selvom Lament af Maggie Stiefvater var en af de bedre fe-bøger jeg har læst, så må Kelley helt klart være end af de bedste.

Den fanger fra første side af, og jeg er vild med, at hele handlingen centrerer omkring Shakespeares En Midsommer Nats Drøm, som jeg desuden fik en forfærdelig lyst til at læse, efter jeg vendte den sidste i Kelley. Bogen gav mig desuden et nyt billede af feer, og hvordan de er. Også selvom, de igen er delt op i forskellige hoffer og hvad ved jeg, som de også er i de andre fe-bøger, jeg har læst.

Kelley og Sonny skiftes med at fortælle hver deres historier i et kapitel, så man får to sider af historien. Det kan jeg faktisk ret godt lide. Normalt er jeg ikke særlig vild med to fortællere i bøger, men den fungerede rigtig godt i den her bog, fordi Kelley og Sonny 1.) er så forskellige og 2.) det de fortæller om er lige spændende. Det værste er at sidde med en bog, hvor man kun synes, at den ene fortæller er kedelig og bare venter på, at der kommer et kapitel med den anden.

Selvom bogen kun indeholde 265 sider, så er historien ikke på ét eneste tidspunkt kedelig og den tager en masse fine drejninger, som jeg ikke rigtig havde set komme.

Jeg tror da i hvert fald, at jeg skal have fat i den næste bog, når den udkommer på dansk! :)

Kelley af Lesley Linvingston (Original titel: Wondrous Strange), 1. del af Vinterkongens Datter, 265 sider, dansk, udgivet af Tellerup.

Anyway, det var egentlig ikke helt dét, jeg gerne ville snakke om i dag – men det har dog lidt med The Hunger Games at gøre (okay, ret meget… Jeg indrømmer gerne, at jeg har siddet og søgt på The Hunger Games videoer på Youtube istedet for at sidde og skrive den stil, jeg egentlig burde være i fuld gang med lige nu. Jeg siger jer: Bøger er og bliver farlige!).
Ser I… Nu var Mockingjay billigst som paperback fra England, og derfor købte jeg selvfølgelig dén udgave og ikke hardbacken (fra USA). Indholdet er jo det samme, men det er coversne altså ikke.

De amerikanske ser sådan her ud:

Og de britiske:

Jeg fortrækker nu de amerikanske. :) Hvad med jer? Jeg elsker, at de er så simple! Også selvom de britiske nu er pæne…og en lille smule creepy. Nogle gange kan jeg godt sidde og tænke på, hvorfor folk egentlig laver andre covers til bøger, der er blevet kendt for ét bestemt cover?

Altså… Fx Twilight, Shiver og The Mortal Instruments (jeg kan godt lide, at det næsten altid er de samme tre bøger jeg snakker om…). Hvis man bare ser et lille bitte hjørne af deres covers så ved man automatisk at det er dén og dén bog. Det samme med The Hunger Games covers og den dér fugl. Godt nok har den britiske Catching Fire en fugl på forsiden, og Mockingjay har da også en fjer… Men det er bare ikke det samme.

P.S. Fik jeg fortalt jer, at jeg læste én stor fed spoiler fra Mockingjay på Twitter ved et uheld!? Det ødelagde totalt min dag! Seriously! Jeg fatter ikke hvorfor folk, gider at gøre sådan noget. Og det var endda en The Hunger Games fanside, der retweetede den! Tænk jer om. Over halvdelen af jeres followers har ikke fået fingrene i bogen endnu! Hmprft.

P.P.S. Totalt sej fanmade The Hunger Games-trailer:

Og så burde I sætte jer ned og høre den her sang. Den er på repeat hos mig! :P

Men det gik egentlig fint nok. Jeg fik lakeret 2 tænder og havde NUL OG NIX huller. Deruover skal jeg åbenbart til bøjletandlægen, da jeg bider skævt med mine inderste tænder… What the… Da vi fik “skal-hun-have-bøjle-på”-tjekket, der fik jeg altså at vide, at mine tænder var helt, helt fine. :( Hmprft!

Samtale mellem mig og tandlæge:
Hende: Du har nogle nervøse trækninger, Rebecca…
Mig: Jeg kan bare ikke lide tandlæger.
Hende: *Stilhed*

Ups.

Don’t forget to brush:

Behøver jeg at sige, at jeg sidder og hører den på repeat?

WE’RE GONNA LIGHT IT UP LIKE IT’S DYNAMITE! Yeeeeeha…

The same questions whirl round and round in my head:
What does he want from me?
How could I have let this happen?
AM I GOING TO DIE?

17-year-old Grace wakes up in a white room, with table, pens and paper – and no clue how she got here.

As Grace’s pours her tangled life onto the page, she is forced to remember everything she’s tried to forget. There’s falling hopelessly in love with the gorgeous Nat, and the unravelling of her relationship with her best friend Sal. But there’s something missing. As hard as she’s trying to remember, is there something she just can’t see?

Grace must face the most important question of all. Why is she here?

A story of dark secrets, intense friendship and electrifying attraction.

Og coveret er pæææææænt!

Men jeg ville gerne undvære de dér gramatik-papirer, jeg også skal lave i tysk og alle de opgaver om rumfang, vi har for i Matematik. Tak.

Derfor får I et citat fra The Hunger Games af Suzanne Collins:

Jeg skal virkelig snart have læst den bog igen – faktisk hele serien. Jeg har nemlig planer om, at når jeg får løn, så skal jeg have købt Linger af Maggie Stiefvater, Clockwork Angel af Cassandra Clare og Mockingjay af Suzanne Collins. Sidstnævnte er nr. 3 i The Hunger Games-serien, og det kan godt være, at jeg ikke har været ligeså meget oppe at køre omkring den, som jeg egentlig burde være… Men jeg glæder mig nu alligevel vildt til at læse den – især fordi jeg jo næsten ikke kan gå ind på Twitter, Goodreads eller diverse bogblogge, uden at folk begynder at komme med den ene spoiler efter den anden! Og sådan er det også med Linger og Clockwork Angel, selvom det godt nok ikke er i så stor grad som Mockingjay.

Derfor vurderer jeg, at det er livsnødvendigt at få dem købt! Ellers så bliver jeg da totalt ødelagt, af alle de hints rundt omkring til hvad der sker. Der er nemlig én irriterende sætning, som folk bliver ved med at gentage, og JEG VIL IKKE HØRE DEN MERE!!! Den får mig virkelig til at gruble over, hvad der sker i Mockingjay og det kan min hjerne og jeg slet ikke klare i øjeblikket. For er der noget værre end at gå og glæde sig til at læse en bog, så er det at få hints til hvad der sker i den!

Er der nogle bøger, I bare glæder jer til at læse? Eller glæder I jer også bare til at få fingrene I dem, som jeg har nævnt? (For det gør jeg :P)

P.S. Jeg så A Walk To Remember igår sammen med to af mine veninder og min søster. Den var god, men ikke særlig sørgelig. Den mindede mig rigtig, rigtig meget om bogen “En-To-Tre-NU!” af Jesper Wung-Sung, som jeg har også en anmeldelse af her på siden.

P.P.S. Virkelig mange finder faktisk min blog ved at søge på “analyse af “En-To-Tre-NU!”". Det synes jeg er lidt sjovt, for jeg tror ikke rigtig, at de kan bruge min anmeldelse til noget.

DE SKRIVER STEPHENIE MEYERS NAVN MED ET A! Hun hedder ikke Stephanie Meyer. Hun hedder Stephenie! Så svært kan det da ikke være! Og Berlingske har endda før skrevet fine artikler om Twilight, hvor de staver hendes navn rigtigt. Kunne man ikke liiiige finde ud af, hvordan forfatterens navn staves, inden man skriver det?

Det kan godt være, at det bare er mig der er lidt perfektionistisk, men I kan godt se hvad jeg mener, ikke? Det er menneskeligt at fejle, og bla bla bla… Men når samtlige blade/you-name-it gør det gang på gang, så irriterer det mit øje. Også selvom det vel ikke er “så vigtigt”  . . .

Derudover har de også skrevet, at der er 5 bøger i True Blood serien. Jups, der er kun udgivet 5 på dansk indtil videre… Men burde man ikke skrive, at der er 10 i den? For det er der jo på engelsk! Altså… med mindre, at de ikke vil udgive flere af dem på dansk. Det ved jeg jo ikke noget om, men derfor kan jeg stadig undre mig. :)

En sidste ting er, at jeg også læste, at Maggie Stiefvaters “Shiver” vil blive udgivet under navnet “Vildskab” på dansk, Linger vil komme til at hedde “Lidenskab” og “Forever” vil hedde “Troskab” (er ikke helt sikker mht. til den sidste). Øv! Jeg synes slet ikke, at Vildskab er et særlig pænt navn. Det er jo slet ikke fordi, at Sam er særlig vild i Shiver eller noget som helst!

“To shiver” betyder jo “at skælve” eller “at gyse” eller i følge Wikipedia:

Shivering is a bodily function in response to early hypothermia in warm-blooded animals. When the core body temperature drops, the shivering reflex is triggered to maintain homeostasis. Muscle groups around the vital organs begin to shake in small movements in an attempt to create warmth by expending energy. Shivering can also be a response to a fever, as a person may feel cold, though their core temperature is already elevated.

Og det er jo netop pga. temperaturen i bogen. Prøv selv at kig på forsiden! Den udstråler VINTER, SNE OG KULDE. Det er det, som det hele handler om. At det ikke må blive for koldt, for så bliver Sam jo til en ulv igen…og måske kommer han aldrig tilbage til Grace. Derfor har jeg nu besluttet med mig selv, at jeg meget bedre kan lide den svenske oversættelse af navnet Shiver – der hedder bogen nemlig “Frost”! Kunne man ikke også gøre dét i Danmark?

Okay, jeg ved godt at “Vildskab” lyder dramatisk og alt det dér… Og måske vil få folk til at gribe fat i den og købe den.

Egentlig så burde jeg jo være lidt ligeglad, for jeg har ingen planer om at læse den danske oversættelse (med mindre den er god). Men alligevel… Jeg synes bare, at det er lidt syndt.

Nå, nok “brok” fra mig af (er det egentlig dét? Det er jo bare min mening…). Kl. er 11.30, jeg stod op for en time siden og nu regner jeg med, at ligge og læse i Shadowland af Alyson Noël indtil jeg skal hjem til nogle veninder kl. 17.00! Jeg må ærligtalt indrømme, at jeg ikke er særlig glad for serien – men Shadowland giver mig altså et godt grin. Jeg elsker den knibe, som Damen og Ever er i!

See you later! :)

(P.S. Hvis I vil læse en GOD engle-bog, så læs Hush, hush… og ikke Beautiful Dead.)