I går var en rigtig hyggelig dag med te, kage og et mere end hyggeligt selskab. Sådan nogle fødselsdage med english-tea-party-tema må der altså gerne være flere af! Intet er hyggeligere end at troppe op i fin kjole og hat… just sayin’. Min veninde blev desuden glad for den ene del af hendes gave, for ja, den anden del er altså ikke kommet med posten endnu. Hvilket jeg er ret bitter over, når jeg nu bestilte den d. 4. maj, og den blev sendt afsted selv samme dag! :(

Er den ikke sød? Her er et lille hint til hvor, den er fra (surprise!):

Jeg har i hvert fald haft en god start på denne her lille mini-ferie, og i aften bliver det også hyggeligt, for der skal jeg til noget film-aften-halløj med selv samme personer, jeg var til fødselsdag med igår. Årh, det bliver godt! Jeg forudser mad, grin og film i massevis! ;)
Snart går turen hjem til min veninde, der holder fødselsdag og med mig har jeg denne gave… jeg vil ikke sige, hvad der er i – hvem ved, om hun mirakuløst pludselig finder min blog? Men jeg glæder mig til at give hende den, og så var jeg lige i mit kreative hjørne, da jeg skulle lave kort. Ja, hun kan også godt lide Glee og er ligeså fanatisk som mig – det er skønt, ikke?

Desuden fandt jeg noget nær verdens bedste radiostation igår: Glee radio! Og som navnet så fint siger, så er det en radio, der kun spiller musik fra Glee af – det er perfekt, når man ikke har alle sangene på sin computer… og så er det også ret sørgeligt at sidde og lytte til sange fra sæson 1 af, når man ved at allersidste afsnit i sæson 3 bliver sendt i næste uge, og de fleste af de velkendte karakterer er færdig med skolen og dermed ikke kommer til at optræde i sæson 4. Årh, det gør ondt i mit hjerte og ja, jeg sad og græd lidt (meget) igår, da jeg sad og så det næstsidste afsnit. Det er så uvirkeligt det hele.
Jeg skal dog til at gå nu… hvilket også er meget godt. Er ret sikker på, I ikke gider at høre mere om mig og min Glee-depression. Kan I ha’ det helt fantastisk, til vi ses igen! <3
Indrømmet: Jeg holdte mig vågen til klokken 00.01, for at se hvad vi skulle op i før d. 1. maj. Heldigvis er der ingen rigtige eksamener, men kun årsprøver… Én mundtlig i tysk og én skriftlig i engelsk – jeg klager ikke. Der er jo en grund til, at jeg har valgt en linje med tysk på A-niveau, ikke? Så jeg ser det som en enestående mulighed til at få lov til at snakke tysk uden at blive afbrudt – det er så hyggeligt… men nu må vi se, når dagen oprinder (30/5) er jeg sikkert vildt nervøs, som jeg plejer! ;)
Resten af eksamens- og prøveplanen bliver offentliggjort d. 23. maj vist nok… så der er stadig mulighed for at komme op i matematik, fysik, samfundsfag eller mediefag. Lige nu er min 1. prioritet samfundsfag, men det er også fordi, jeg har fået ret gode karakterer i alle de andre fag og samfundsfag er mit eneste 7-tal. Så kunne det jo være, jeg kunne prøve at hæve karakteren, ikke?
Ja, maj er en dejlig tid … til gengæld er det weekend nu – juhu! Godt nok skal jeg lige på arbejde først klokken fire, men så er det også hjem til hele to nye afsnit af Glee og ét styks fødselsdag imorgen, jeg glæder abnormt meget til! <3 Men måske jeg lige burde få startet på min engelskstil.

Bare fordi det er så trist, når ens kaffekop er tom...
Købte sådan en hat dér idag, fordi jeg skal til fødselsdag på torsdag med english-tea-party-tema, og vi har fået besked på at være britiske. Eller også var det bare en fiks idé, vi alle sammen fik. I hvert har jeg fået mig en fin hat – og ja, alle brittere går med hat! All your arguments are invalid.
Nu vil jeg gå igang med den matematikaflevering, jeg aldrig fik lavet igår, som er til imorgen – kan I mærke glæden strømme ud af mig?
Fik forresten 10 i min matematikprøve og har gået og været glad hele dagen! Nu bliver det bare spændende at se kl. 0.01 i nat, om jeg skal til eksamen i et fag inden d. 1. juni. Ugh. Kryds lige fingre for, at det er et godt fag, hvis jeg ender med at skulle op i noget…
Okay, indrømmet: Det er ikke særlig smart at tage sine converse på, når man skal på arbejde – hvorfor havde jeg lige glemt, hvor dårligt jeg gik i dem? Av mine fødder, selvom det kun var i to timer!
Til gengæld gik min matematikprøve ret godt… eller, det håber jeg da. Har en ret god mavefornemmelse omkring den, og jeg tror, at jeg fik løst alle opgaver nogenlunde rigtigt, pånær én jeg ikke kunne finde ud af. Hallelujah for, at vi måtte tage alle hjælpemidler med, og så er det vist også meget godt, at vi snart skal have repeteret det dér trigonometri. Hvor er det bare uforståeligt. ;)
I overmorgen får vi vores endelige karakterer for de fag, vi slutter i år; for mit vedkommende er det fysik, matematik, samfundsfag og mediefag. Det er alligevel lidt underligt at tænke på, at de karakterer man får dér, vil komme til at stå på ens eksamensbevis for evigt, hvis jeg altså ikke lige skal op i ét af fagene og trække karakteren ned eller op. Jeg krydser fingrer for, at de er sådan nogenlunde!
Og ellers kan der fortælles, at jeg har 5 rigtige skoledage tilbage og 1.g har gået alt, alt for hurtigt. Men først skal jeg lige ha’ lavet årets anden sidste aflevering – jeg glæder mig til, at der ikke er flere tilbage. :)