Den Digitale Læsers Hjerne af Kresten Bjerg

Kategorier Uddannelse

Kresten Bjerg har skrevet en bog, som bør være pensum for alle fagfolk. Den hedder Den Digitale Læsers Hjerne, og den handler om, hvordan fagfolk kan skrive til læsere, som er vant til at læse materiale digitalt.

 

Hvad er en digital læser?

For at forstå bogen er det vigtigt at forstå, hvad en digital læser er. Ifølge denne video med Kresten Bjerg er digitale læsere ikke lige så vant til at læse lange tekster, og derfor bliver man nødt til at formulere sig mere konkret til dem.

Når vi går på internettet og læser, så vil der ofte være nogle tydelige opdelinger, og læsere hopper mere rundt i teksten, fordi vi har travlt med at komme videre til noget andet. Af den årsag vil vi også læse andre tekster på samme måde, og det skaber et problem, når en myndigheder, institutioner eller virksomheder skal henvende sig til brugere, kunder osv.

Vi har ikke længere den samme koncentration, og det gør, at man bliver nødt til at skrive på en mere simpel måde.

 

Lær at skrive til den digitale læsers hjerne

Bogen kommer med gode råd til, hvordan du kan skrive til en moderne læsers hjerne, for det er klart, at du ikke bare kan cutte alle fagsprog ud, hvis teksten kun giver mening med dem. Du skal lære, hvornår du kan droppe fagord, og hvornår de skal være med.

Desuden skal du finde ud af, om du kan gøre ordene mere simple, så de giver mere mening for læserne. Det er vigtigt for myndigheder, da man er til for borgerne, så de bliver nødt til at acceptere, hvordan brugere læser i dag.

Hvis du er en virksomhed, vil du gerne have, at alle dine budskaber kommer ud på en god og simpel måde. Det nytter ikke noget, at ingen af dine kunder ved, hvad du snakker om. Det er endnu værre, hvis dine potentielle kunder ikke forstår dig, for så sælger du ikke noget til dem.

 

Tekster skal ikke fordummes

Bogens pointe er ikke, at vi bare skal skrive kort, og så skal det hele nok gå. Nej, Kresten Bjerg skriver, at vi har brug for fagfolk og deres viden. Så de skal lære at formidle deres viden til læserne.

Han skriver også, at det er muligt, at vi endda har digitale hjælpemidler, som er lige så lette at læse som papir. Men indtil de er her, så bliver vi nødt til at lære at benytte de skærme, som læsere benytter, for det er dem, som vi henvender os til.

Modsat andre lignende bøger går den skridtet videre, fordi den er baseret på aktuel læseforskning og kognitiv sprogteori, og det gør den til en interessant bog for alle fagfolk.

 

Hvem skal købe den?

Hvis du er fagperson, og du hele tiden synes, at du bliver misforstået, så skal du helt klart købe denne bog. For du kan ikke sige, at det blot er dine læseres skyld, at du hele tiden bliver misforstået.

Vi må selv tage ansvar, så hvis ingen forstår vores sprog, så er det tid til at ændre det. Det betyder også, at hvis du skriver med andre fagfolk og laver videnskab, så er det hele i orden at skrive fagsprog.

Det hele handler om tid og sted, og hvem du henvender dig til. På den måde er du sikker på, at du altid bliver forstået.

Vi vil anbefale alle fagfolk at investere i denne bog, da den kan tage deres skrivning skridtet videre, og dermed kan de komme bredere ud med deres viden. I sidste ende er det hele målet med kommunikation.

 

Man kan sagtens være en dygtig fagperson og være god til kommunikation.

Gymnasielærer fra Grindsted med en stor passion for rejser og bøger.

2 tanker om “Den Digitale Læsers Hjerne af Kresten Bjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *