…Indholdsrigt, I know. I morgen skal jeg dog noget spændende – jeg skal til Kina Grannis koncert med min søde veninde Sissel (der så gerne ville nævnes på bloggen :P). Jeg glæder mig helt enormt! Ét er, at jeg har set med på hendes Youtube Channel i rigtig lang tid, men hendes sange er altså enormt gode, og så virker hun bare som den mest naturlige og jordnære youtuber nogensinde. Jeg er helt, helt sikker på, at det bliver godt! Så derfor skal I da lige have en af hendes sange, som I kan gå og nynne med på resten af dagen… det ved jeg i hvert fald, at jeg gør.

P.S. Hedder “rebecca:))” på wordfeud, hvis I skulle være interesserede i at udfordre mig ;)

Er der nogle, der ved, hvordan jeg fjerner dem (det er de blå tegn, jeg snakker om, hvis I skulle være i tvivl – og prikkerne, der kommer, hver gang jeg sætter et mellemrum)? Jeg har Word 2011 til mac…

Efter min “gode” uge i januar, hvor jeg fik læst to bøger (ja, det er ret stort i min verden, skal jeg hilse at sige) er jeg endelig kommet igang med en ny én. Det blev ikke Scorpio Races af Maggie Stiefvater, som jeg snakkede om, da jeg faldt i søvn midt i første kapitel (- jeg burde lære at komme i seng i ordentlig tid), men Jane Eyre af hende dér Charlotte Brontë. Har før været igang med den, men så gik jeg i stå og nu er jeg bare startet forfra… hvilket vil sige, at jeg ikke er nået længere, end jeg var før – til gengæld forstår jeg det hele meget bedre. Om det så er fordi, jeg er blevet bedre til engelsk eller det er fordi, jeg har set filmen, det ved jeg ikke. Men satser lidt på, at det er lidt af hvert. ;) I hvert fald er det mit mål, at få den læst færdig her i februar efter aftale med en veninde fra Twitter.

Har I læst bogen – og har I også sådan en lille bitte idé om at få læst flere klassikere i 2012? Og har jeg nævnt, at jeg glæder mig afsindig meget til, at filmen kommer på DVD d. 12. marts? Det bliver helt fænomenalt, for det er klart den bedste film, jeg har set i 2011! Og soundtracket er ren og skær kærlighed!

I tirsdags havde vores musical jo premiere, og som sagt gik det bare super godt. Onsdag spillede vi igen og trods problemer med lyden (hvilket var ret ærgerligt) gik det også, som det skulle, og så mødtes jeg med hende den søde Katja bagefter, der var taget helt fra hendes hjem af hen til min skole for at se musicalen. Jeg fulgte hende op til stationen, og da jeg kom hjem stod det på Glee og fysikaflevering – i den skrevne rækkefølge. Hvem siger, jeg ikke har styr på mine prioriteringer?

I torsdags spillede vi for allersidste gang, og selvom jeg havde gået og glædet mig lidt til dén dag, fordi det hele har været så presset i den her uge, så var det også bare monstertrist. Spring Awakening vil bare aldrig blive det samme igen, og jeg ved, at jeg få sådan en tom fornemmelse i maven, når jeg lytter til sangene… snøft. Det var dog en rigtig hyggelig dag med et brag af finale med fællesspisning og fest. Juhu! Og næste dag stod det på tyskfremlæggelse med 3 timers søvn i bagagen! Yay! Og arbejde til og med.

Så konklusion: Jeg er så klar på at være med i musicalen næste år! Og jeg er stadig træt…

Åh, hvor bliver man bare glad! Det var SÅ fedt! Folk gav den virkelig gas, og der blev grint på alle de rigtige steder og sunget så man sikkert kunne høre det flere kilometer væk… Hvor er det bare trist at tænke på, at der kun er 2 dage igen og så er det, man har gået og øvet sig på siden oktober overstået. Wow alligevel.

Nå, jeg vil gå ud og fjerne min make-up (jeg har alt for meget pudder i ansigtet, for slet ikke at snakke om mascara og læbestift), og så vil jeg lave resten af den matematikaflevering, jeg ikke fik lavet i eftermiddags. Puh… det er nu egentlig meget hyggeligt at gå i gymnasiet! ;)

Spring Awakening <3 <3

I dag var jeg henne og se min søsters skoles musical, hvor hun var med i koret. De spillede Moulin Rouge og den var rigtigrigtig god! Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver min tur, og så er jeg sikker på, at vores bliver ENDNU BEDRE. Det tror jeg i hvert fald ikke, at den kan undgå at blive, når den er baseret på Spring Awakening, der er noget nær verdens bedste musical. Jeg gider slet ikke komme ind på, hvor meget jeg egentlig elsker den… for den skal bare opleves! Og så er der nogle fantastiske sange, gode budskaber og en historie, jeg holder så meget af. ;)

Jeg har postet sangen før, men den her altså min ultimative yndlingssang fra stykket af, og selvom den er oversat til dansk i vores musical, så er den stadig yndlingen:

Touch meeeeeeee…

- kender jeg alt til! For lige om snart (…as in tomorrow) skal der øves musical på højtryk og gæt hvem, der er ved at blive syg? Det kunne vel ikke være mig, vel? Suk! Ikke nok med dét er mine vinterstøvler også gået i stykker (R.I.P – de var ellers dejlige), og at cykle i skole med Converse var måske heller ikke det heldigste… Det var koldt, skulle jeg hilse at sige!

Nu sidder jeg og laver engelsk stil (yay! – … ikke rigtig), fordi jeg fandt ud af idag, at vi har 3 afleveringer for til næste uge, og jeg nok ikke rigtig får tid til at lave dem dér. Måske det er meget godt, det snart er vinterferie – så kan jeg også få noget søvn ;)

Datoen er blevet sat til søndag d. 1. april – Og nej, det er ikke en aprilsnar, bare rolig. ;) Som nævnt tidligere er der meget få deciderede krav til deltagerne; du skal have en blog, og du skal være lidt interesseret i bøgernes verden. De behøver ikke fylde metervis af plads på din blog, men du skal gerne have åbnet en bog eller to, det sidste års tid. Det er trods alt bøgerne, der er grobund for dagen.

Arrangementet bliver afholdt hos Eeyorenyk i Herlev lidt udenfor København. Både C- og H-toget kører til Herlev station eller du kan tage bus 350 S fx. Anpå hvor du kommer fra. Vi starter klokken 13.00 og så er folk ellers velkomne til at blive hængene, til de ikke gider mere. Der er dog ikke sovepladser til stede, så vær søde at smutte, inden vi går i seng.
Deltagelsen koster 30 kroner for alle der ønsker at være med. Beløbet betales til arrangørene på selve dagen, og dækker kage, snacks og drikkevare m.m. Der er plads til max 15 mennesker og pladserne deles ud efter først-til-mølle-princippet.

Alle tilmeldinger skal ske pr. mail til eeyorenyk@live.dk. Skriv dit fornavn (og evt. nick fra nettet), samt et link til din blog. Du er registreret som deltager, når du får en bekræftelsesmail. Alle tilmeldinger er bindende. Nej, vi kan selvfølgelig ikke sagsøge dig for ikke at dukke op, men det er altså god pli at deltage i noget man tilmelder sig. Eller i det mindste give besked i god tid, hvis man pludselig opdager at ens elskede farmor skal afholde fødselsdag den dag. :)

Nå ja… og så burde det også lige nævnes, at der i skrivende stund kun er TO PLADSER tilbage – så hurry up, hvis I vil have en super god dag. Det var i hvert fald mere end bare hyggeligt sidste gang! :)

Jeg vil meget hellere drikke kaffe, begynde på The Scorpio Races af Maggie Stiefvater og lytte til Ed Sheerans dejlige stemme. Af hjertet tak til en veninde fra min klasse, der gav mig en åbenbaring i form af hans musik. Årh, dét er hyggeligt! Jeg ved ikke, hvad jeg har med stemmer, men har du en pæn en af slagsen, så er jeg lidt solgt. ;)

Og nå ja, så gør det heller ikke så meget at falde i søvn til hans musik og vågne op midt om natten, efter man har drømt, at man har været til en koncert til ham og opdage, at det bare er éns iPhone, der stadig spiller… At man så ligger sig til at sove igen og drømmer, at man får et sværd stukket gennem maven og dør, er en helt anden sag. Kære drøm, vil du være sød aldrig nogensinde og vende tilbage, tak!

Jeg håber I har haft en skøn weekend – det har jeg i hvert fald. Og så står næste uge og næste uge igen ellers på intens musicaltræning… om jeg gider? Egentlig ikke. For at være helt ærlig, så glæder jeg mig ret meget til, at det hele er overstået. ;) Jo, det bliver fedt at stå på scenen og synge sammen med koret, men det dér med at bruge en masse af sine weekender på det… I’m not a fan.

Hazel Grace blev diagnosticeret med kræft i skjoldbruskirtlen som 12-årig og var forberedt på at dø. Som 14-årig skrumper et medicinsk mirakel tumorerne i hendes lunger… for nu.

To år efter miraklet er Hazel bagud med alt; high school, venner og normalitet. Og selvom hun kunne leve i lang tid (hvad det så end betyder), er Hazels liv bundet til en ilt tank og tumorer, der svagt bliver holdt i skak med konstante kemiske angreb.

Pludselig kommer Augustus Waters ind i hendes liv gennem en supportgruppe for kræftramte børn, og han er fantastisk, i bedring og – utroligt nok – interesseret i Hazel. At være sammen med Augustus er både uventet, men også noget, hun har brug for, og får hende til at genoverveje, hvordan sygdom, sundhed, liv og død vil definere hende og den arv, som alle efterlader, når de går bort fra jorden.

Det er godt nok lang tid siden, jeg har læst en bog, der var så god som The Fault in Our Stars. Bare tanken om den gør, at det kribler i mine fingrer for at læse den igen; det er nemlig en af de bøger, der er overstået alt for hurtigt, selvom den altså indeholder over 300 sider.

John Green er en af mine alleryndlingsforfattere fordi han formår på én og samme tid at skrive en utrolig sørgelig historie, der samtidig er så livsbekræftende og spækket med humor, at det halve kunne være nok. Hans skrivestil er utrolig unik, og selvom hans karakterer er kloge og måske ikke som “almindelige” teenagere, så formår han at gøre dem identificerbare og rent faktisk fange essensen af at være ung og almindelig. Det kan ikke beskrives – det må bare opleves!

Hazels historie er én af dem, man ikke glemmer med det samme. Emnet er ret stærkt, og dét at tænke på, at der er nogle, som rent faktisk sidder i skrivende stund i Hazels sted, er ikke rart. Trods det alvorlige emne formår bogen at underholde og informere læseren på én og samme tid om, hvad der forgår i hendes hovede. Ikke bare omkring kræften i hende, men også om drengen Augustus Waters, der også bare skal opleves. Han er sådan en, man bare falder helt pladask for – ligesom Hazel. De er begge to virkelig ægte personer og man fatter straks sympati for dem.

The Fault in Our Stars indholder “kun” 318 sider, hvori John Green tager os på en tur gennem hele følelsesregistret. Jeg græd, jeg grinte, jeg blev chokerede, jeg holdte af og jeg frygtede; kort sagt er det hans bedste bog til dato! Historien om Hazel, Augustus og deres yndlingsbog “An Impirial Affliction”, hvis bratte slutning har efterladt dem med en masse spørgsmål, de søger svar på, er ikke én, jeg ville have været foruden. Det tror jeg heller ikke, at du vil. :)