Posts tagged: breaking dawn

Mockingjay og en hel pakke kleenex

By , March 18, 2012 8:54 pm

Efter en rigtig hyggelig dag hos hende dér Tine, sidder jeg nu på mit værelse og lytter til mit Breaking Dawn-soundtrack for fuld skrue, for efter at have genset den dér film med samme navn, kom jeg lige i tanke om, hvor godt det egentlig er – eller, nogle få sange vel og mærke.

I morges blev jeg færdig med Catching Fire og sig mig: Hvordan kunne jeg dog have glemt, hvordan den sluttede!? I hvert fald begyndte jeg på Mockingjay i toget på vej hjem, og nu 24 sider inde husker jeg, hvorfor jeg sad med en pakke kleenex, sidst jeg læste den. Årh, the joy of sad books…

Jeg håber I har en fantastisk søndag aften, for det har jeg – og nå ja, jeg skal møde kl. 10.30 imorgen. Det er ikke helt galt, skulle jeg hilse at sige! ;)

Weekend er en skøn ting

By , March 17, 2012 1:10 pm

- især når man har så meget at se frem til. For eksempel har jeg Catching Fire, der skal læses færdig, hvis handling jeg helt har glemt. Derudover skal jeg også ud og spise i aften for at fejre min fødselsdag hos min far (nogle, der sagde gaver?!), og imorgen drager jeg mod Tine, som de fleste af jer “gamle” læsere nok godt kan huske. Sidst vi så hinanden, var da vi var inde og se Breaking Dawn i november, så det bliver rart at se hende igen. Og så har jeg hørt en lille fugl synge om, at hun vil bage kage, og at vi skal gense Breaking Dawn, nu hvor jeg har købt DVD’en! ;)

Her er lidt billeder fra den dér for- og premiere med Breaking Dawn, vi var til i november plus den søde Katja, som jeg aldrig tror, jeg fik vist jer! Det vækker minder! <3

Hvis der er noget, jeg er, så er det taknemmelig for de venskaber, jeg har fået gennem min blog, som jeg ikke ville være foruden! :)

17

By , March 11, 2012 5:35 pm

Tak for alle tillykke-beskederne her men også alle andre steder, jeg kan findes på nettet. Som sagt var det en rigtig god dag, og det er en af de bedste fødselsdage jeg har haft længe. Nu er det så søndag, og jeg er ret træt, da jeg også var til 18års fødselsdag hos en fra min klasse i går aftes. Igen, rigtig hyggeligt, men Gud, hvor jeg dog ikke orker skole imorgen.

Jeg fik nogle rigtig fine gaver, og ja, dét der krus, jeg viste i forrige indlæg er ét, som de drikker af i Glee. Årh, jeg føler mig enormt heldig og er sindssyg glad for det! Af andre gaver kan der nævnes en DVD med Glee-koncerten, Samme Dag Næste År, High School Musical 3 (fordi jeg mangler den i min samling) og sæson to af Gilmore Girls. Derudover penge, læbestift, mascara, gavekort og kreative ting, der inkluderer en lille mini-figur af Darren Criss og en tegning af ham fra to veninder. :P

Af andre spændende ting kan jeg fortælle, at Jane Eyre udkommer på DVD imorgen, og jeg er mere end spændt! At Breaking Dawn part 1 så også udkommer er en helt anden sag, for hvis jeg skal være helt ærlig, så glæder jeg mig mest til førstenævnte. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg har gået og glædet mig til udgivelsesdatoen, for det er nok den biograffilm, jeg har tænkt allermest på, siden jeg gik ud af mørket.

Og nå ja, så skal jeg have AT imorgen. Dét glæder jeg mig til gengæld ikke spor til, udover at det bliver okay, at jeg ikke skal have idræt og matematik.

Musik i 2011

By , December 28, 2011 5:41 pm

So, here’s the deal: Når jeg sidder oppe til langt ud på natten og hører musik, så bliver jeg tit ret nostalgisk. Jeg har det med at rocker-høre (Rebecca slang for at sætte en sang på repeat flere dage i træk) nogle sange så mange gange i løbet af en kort tid, at jeg ALTID får et sug i maven, når jeg hører dem igen senere, fordi de bare bringer så mange minder frem… så, jeg tænkte det kunne være meget hyggeligt at lave en liste over alle årets måneder og fortælle hvilket album/kunster, jeg ISÆR forbinder dén måned med. Men det kan også bare være en sang. Let’s go!

Januar: The Fray – The Fray (mest fordi at deres sang Never Say Never er med i et afsnit af The Vampire Diaries, og jeg følte mig herre meget som Elena, når jeg gik hjem med sangen i ørerne. Det var også dén måned, jeg begyndte at føre dagbog – også på grund af The Vampire Diaries.)

Februar: Mumford & Sons – Sigh No More (Minder mig vildt meget om at sidde og skrive projektopgave eller ligge og læse til lagt ud på natten, mens deres dejlige musik spillede ud af mine højtalere.)

Marts: Ikke noget specifikt album… men Annelouises udgave af “Breathe Me” fra xfactor finalen bringer bare minder frem, der gør mig helt glad i maven.

April: Adele – 21 (Adele er fantastisk og “21″ er simpelthen bare et genialt album.)

Maj: Igen ikke noget specifikt album men bare Sara Bareilles’ King of Anything, som jeg hørte non-stop flere dage i træk. Hun er skøn og har sådan en flot, klar og kuldegys-givende stemme. <3

Juni: Eric Saade – Masquerade (Min Eric Saade-feber startede i juni måned, hvor jeg læste til eksamener og prøvede at gøre det mindre smertefrit ved at lytte til noget musik, der gjorde mig glad. Sangen “Radioactive” fra albummet minder mig skræmmende meget om min fysikeksamen, fordi jeg havde den på repeat, mens jeg læste til fysik. Men “Masquerade” minder mig om at være glad og danse rundt. Åh, Eric…)

Juli: Eric Saade – Saade vol. 1 (Hele sommeren lå jeg på min seng med Eric Saade i ørerne, skrålede med og spillede “Unblock” me på min iPhone… nogle gange læste jeg også, men Eric Saade var altid med mig i ørerne. Kan stadig ikke lytte til hans album uden at få et sug i maven og et ønske om, at det snart vil blive sommer og sol igen!)


Fun fact: Den her sang (“Still Loving It”) har 385 afspilninger i mit iTunes… og er min all-time yndlingssang <3 hvorfor jeg også græd bare lidt, da han sang den til Malmöfestivalen, da jeg så ham live...

August: Thriving Ivory med sangen “Flowers for a ghost” og endnu mere Eric Saade… <3

September: Spring Awakening soundtracket (September var en god måned… for der fik jeg verdens største Spring Awakening-flip og lærte alle sangene udenad og cyklede i skole til sangene og var glad, mens jeg lyttede til dem. Og det er jeg stadig. Spring Awakening er en musical på broadway, hvor Lea Michele og Jonathan Groff fra Glee har været med. Den handler om at være ung og ikke være oplyst, og den er bare fantastisk og fangende og årh…. tving mig ikke til at beskrive min kærlighed for Spring Awakening, okay?)

Oktober: Alt med Glee – men især The Warblers fra Glee ;) (Så kom tiden, hvor jeg blev besat af Glee igen – og hørte ALT hvad jeg kunne med Glee igen. Og atter blev besat af Glee. Jeg kan ikke takke mig selv nok for, at jeg rent faktisk gik igang med at se serien igen – for her sidder jeg … og er stadig completely obesessed. What are the odds??)

November: Breaking Dawn-soundtrack (Åh, Breaking Dawn… og sangene er ret gode, faktisk. Og ja, jeg kan godt lide Bruno Mars’ sang på soundtracket, selvom jeg først sagde, at jeg syntes det var forkert, han var på. Okay? Holder dog stadig på at “Cold” af Aqualung & Lucy Schwartz er den smukkeste på soundtracket.)

December: Darren Criss med …. alt hvad han nu har lavet af musik. Årh, dét er sød musik for ørerne! Især når han synger italiensk <3

Har I noget bestemt musik, I forbinder med noget specielt?

Glædelig 3. advent!

By , December 11, 2011 5:53 pm

Jeg hader overspringshandlinger af hele mit hjerte, og alligevel sidder jeg og skriver denne blog, fordi jeg VIRKELIG ikke orker at skrive mere engelsk stil lige nu. Men den skal jo skrives på et eller andet tidspunkt – bare ikke i den tid, det tager mig at skrive denne blog, ikke?

Undskyld, jeg har været så inaktiv hele den her uge. Jeg har været utrolig træt, og det eneste jeg havde lyst til, når jeg kom hjem fra skole, var at sætte mig til at Glee, hvilket resulterede i, at jeg nu har set hele første sæson igen, og håber UTROLIG MEGET PÅ, at jeg får sæson 2 i julegave. Det kunne bare være lidt perfekt. ;)

I går og idag havde jeg besøg af den søde Katja, som jeg også skrev i mit forrige blogindlæg. Det var super hyggeligt som altid! Vi fik både set Breaking Dawn i biografen (I know – mit forbrug af den dér biograffilm er ikke særlig sundt mere) med popcorn, slik og sodavand, og så gik vi hjem og Harry Potter-feberen rullede ind over os… for altså, sidste advent fik mine søskende og jeg Harry Potter-boksen med alle 8 film, og da Katja og jeg kun havde set Harry Potter og Dødsregalierne del 2 én gang i biografen, så var det da oplagt, at vi skulle se den igen! Så med te, kalenderlys (som vi forgæves prøvede at brænde ned til d. 10 – jeg ved ikke, hvad der er med kalenderlys hos mig, men vi når ALDRIG ned til dagens dato… det er lidt frustrerende faktisk) og kleenex (eller ikke), satte vi os til at se den… og åååårrrh, jeg elsker den film. Den er så flot, smuk, rørende, spændende, faktisk og alle andre positive tillægsord. Da den sluttede satte vi Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer på, for… ja, det er lidt pinligt at indrømme, men jeg har altså aldrig set den med engelsk tale.

Egentlig havde Katja og jeg planlagt at lave The Vampire Diaries marathon, men … what can I say? Harry Potter er jo godt. Og så er det altså stadig sjovt at se, hvor meget de har forandret sig. Og Daniel Radcliffes stemme i 2′rn – dét er godt. Og lidt sjovt.

Så alt i alt har jeg haft en god weekend i godt selskab i form af den søde Katja. Det er dejligt at have en at dele sine besættelser med, og som man kan snakke om alt og intet med. Og så er vi bare herre gode til at koge pasta – just sayin’!

Glædelig 3. advent til jer derude. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Panorama Theme by Themocracy