Den Udødelige Krig er overstået og 16årige Clary Fray er tilbage i New York og går og glæder sig over alle de muligheder, hun nu har. Hun er igang med at blive optrænet til at blive Skyggejæger og – vigtigst af alt – kan hun nu ENDELIG kalde Jace for sin kæreste. Men alt har sin pris.
En eller anden myrder Skyggejægere, der var medlemmer af Valentines kreds, og prøver at skabe splid mellem dem fra Underverdenen og Skyggejægere. Splid, der kan føre til endnu en blodig krig.
Da Jace begynder at trække sig væk fra hende uden at forklare hvorfor, bliver Clary tvunget til at dykke ned i hjertet af mysteriet, hvis løsning er hendes værste maridt: Hun har sat gang i en frygtelig række af begivenheder, der kan gøre, at hun mister alt, hvad hun elsker. Selv Jace.
***
Jeg ved godt, jeg siger det i hver eneste anmeldelse af hendes bøger – men GUUUUUD, hvor jeg dog bare elsker Cassandra Clare, hendes vidunderlige skrivestil, hendes fantastiske karakterer og hendes geniale plots. Der er vitterligt ikke noget, jeg kan sætte fingrene på i denne bog, der er nummer fire i The Mortal Instruments (Dødens Instrumenter på dansk)-serien. Hun kører bare derudaf, og som altid kunne jeg slet ikke lægge bogen fra mig og læste i bogen til langt ud på natten, uden at blive “mæt”.
Den er mørk, indeholder nogle fantastiske (sjove) dialoger, er super romantisk, fik mig til at græde et par gange – eller fyrre – og kunne slet ikke tænke på andet, mens jeg læste den end: WOW!
Selvom alle problemerne syntes at være løst i City of Glass, og jeg syntes, at det var den allerfineste slutning på en serie, fordi jeg ikke troede, der kom flere bøger i serien, så overrasket det mig alligevel, hvor meget Cassandra Clare har tænkt over det hele. Små ting, man slet ikke havde tænkt over i de forrige bøger, bliver pludselig enormt vigtige i City of Fallen Angels, og det hele er bare skruet SÅ GODT sammen.
Alle de velkendte karakterer er der, og jeg nød virkelig at dykke ned i universet, og sige hej til Jace, Clary, Simon, Alec, Isabelle, Magnus og alle de andre igen. Derudover bliver vi også introduceret til et par nye karakterer, og selvom vi måske ikke møder dem SÅ mange gange i bogen, så føler man alligevel, at man kender dem rigtig godt. Hun kan altså bare det dér med at skrive! Simpelthen!
Jeg må nok indrømme, at jeg ikke har været SÅ begejstret for Simon i de forrige bøger (hvorfor mon…Clary og Jace for the win!), så det var en dejlig overraskelse, at City of Fallen Angels fik mig til at føle, at han slet ikke var så slem, som jeg før havde syntes. Jeg begyndte faktisk helt at holde af ham (det begyndte jeg også så småt på i City of Glass, men efter denne bog er det blevet mere seriøst) og alle hans kapitler i bogen.
Det eneste jeg er lidt sur over er for det første, at jeg skal vente ET HELT ÅR PÅ DEN NÆSTE BOG, plus at Cassandra Clare er en værre en, når det gælder slutninger… Hun har det med at lave nogle kæmpe cliff-hangers, der gør, at det næsten bliver ulideligt at vente på City of Lost Souls! Jeg får bare helt ondt i maven ved tanken om ventetiden.
Jeg tager virkelig hatten af for hende og City of Fallen Angels! Hun er ikke bange for at påføre hendes karakterer en masse smerte, og det er også noget af dét, jeg så godt kan lide ved hendes bøger. Hendes karakterer bliver ikke bare “åh, det er ham der fra den dér bog, ikke?”-agtige, men hopper ud af bogen! Fantastisk!
Helt klart en bog, der var hele ventetiden værd og en bog, du ikke skal snyde sig selv for. JEG VIL HAVE MERE.
Wow.
P.S. Hvis jeg skulle vælge én eneste fiktiv dreng at blive gift med, så skulle det klart være Jace. <3
City of Fallen Angels af Cassandra Clare, 4. del af The Mortal Instruments (DANSK: Dødens Instrumenter), 424 sider, engelsk, udgivet af Margaret K. McElderry.
Comments (5) 
Themocracy