Dead in the Family af Charlaine Harris
Sookie Stackhouses forhold med viking-vampyren Eric går godt og hendes bror, Jason, har også helt styr på sit liv. Men alle andre mennesker i hendes liv; Eric, hendes tidligere kæreste Bill og hendes ven og boss Sam har alle familie problemer.
Ham der har gjort Eric til vampyr dukker op med Erics “bror” på slæb, og Bill kan kun blive helbredt af en bror eller søster af samme blod, mens Sams bror skal til at blive gift … eller skal han?
Efter varulvene er kommet ud af skabet, er der opstået endnu flere problemer, der skal løses. For nogle mennesker er bare ikke klar til at sætte sig til bords med en mand, der forvandler sig til en hund endnu.
Sookie er desuden stadig ved at komme sig efter begivenhederne i Dead And Gone – både fysisk og mentalt – da varulvene fortæller hende, at der har været mærkelige og ildevarsende forbipasserende i hendes skov. Nu må Sookie stå ansigt til ansigt med en af hendes meget fjerne slægtninge.
***
Jeg tror altid, at der ligger lidt pres på fra forfatterens side, når man skriver en 10. bog til en serie; vil den nu være ligeså god som de andre, og vil folk kunne lide den?
Dead In The Family af Charlaine Harris er netop den 10. bog jeg snakker om – og nej, den lever ikke op til mine forventninger. Den var kedelig. De andre bøger havde en speciel stemning over dem, der gjorde, at jeg ikke kunne lade være med at kunne lide dem, men dén stemning er der bare ikke i DITF. Jeg føler ikke rigtig, at den leder frem til noget. Den gentager sig selv og de andre bøger i serien, og der sker ikke noget spændende eller banebrydende (ikke fordi, der sker noget banebrydende i de andre bøger heller – men jeg havde bare forventet, at der ville ske et eller andet i den her bog, efter nummer 9, der slutter med – i følge mig – en bette cliff-hanger…). Flere gange sad og jeg tænkte: Hvorfor har hun lige skrevet den her scene? Er den overhovedet vigtig for selve handlingen?
I DITF møder vi et par nye personer, der ifølge bogen skulle have en stor del i selve plottet, men for mig at se, bliver det hele bare til én stor pærevælling. Charlaine Harris vil have alt for mange ting til at ske på samme tid, og alt for mange mennesker ind i bogen. Jeg kan ikke se en sammenhæng i det, og det gør mig lidt ked af det. Jeg havde forventet en del til den her bog, der ifølge mig, må være den dårligste bog i serien.
Den var bare … flad.
Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde over den, og jeg ved heller ikke, om du skal læse den, hvis du er fan af Sookie-bøgerne. Well, Sookie er nu stadig den gode gamle Sookie og der er stadig en masse Eric i den, men alligevel… Jeg tror bare, at jeg lader det være op til dig selv. (Hvis man skal læse nr. 11 er det vel en selvfølge, at man også spiser sig igennem nr. 10, ikke?) (Desuden er jeg Team Bill all the way, so Eric gjorde ikke særlig meget for mig.)
Dead in the Family af Charlaine Harris (DA: Ikke oversat), 311 sider, engelsk, udgivet af Ace Hardcover.

Sookie Stackhouse & CO. er på banen igen – nu i form af novellesamlingen ”A Touch of Dead” skrevet af hendes skaber, forfatteren Charlaine Harris.
The Chosen One
Nogle der gider at købe den til mig?
