Så er det februar, og jeg er hundetræt og må nok indrømme, at det ikke var det smarteste træk at være oppe til klokken tre om natten for at se Glee rent søvnmæssigt. Til gengæld gjorde det mig i fantastisk humør, og ja, ja… Amerikanerne har GODT NOK MANGE REKLAMER og ja, livestreamen hakkede godt nok meget, men det var dét værd.
Egentlig er jeg ikke så vild med Michael Jacksons musik, men efter den her episode, der var en tribute til the king of pop, så har jeg måske fået øjnene op for det… Bare en lille smule altså. Og så var det bare en fed storyline, der var i afsnittet, og jeg sad flere gange og smilte så meget, at det gjorde ondt i mine kinder. Og græd gjorde jeg også. Årh. Næste afsnit har bare at være ligeså godt! Just saying! Også selvom der ingen Blaine i det er, og han er ligesom én af mine yndlingspersoner :’(
Så ja, I kan vel godt gætte jer til, at jeg har gået og snakket om Glee hele dagen idag (kaffe og Glee er ingen god kombination, hvis man hedder Rebecca). Heldigvis er der et par Glee-fans i min klasse, som jeg kan snakke med… for frankly, jeg tror ikke at andre gider at høre på mig – selv ikke min familie. :P
Er de ikke fine? Og hvor mange af alle jer læsere følger med i Glee? :)
Så er endnu en dag gået – og det var igen en af de lange dage. Efter skole, der startede klokken 8.10 og sluttede kl. 15.20, tog jeg på arbejde til klokken 18.30, og nu er jeg hjemme, hvilket er ret så skønt. Weekenden byder dog på musicaløvning, så jeg føler egentlig ikke rigtig, at jeg har fri som sådan, selvom det nok skal blive hyggeligt.
Det hele kører egentlig bare for tiden, og det er bare lykken at komme hjem fløjtende, glad og med højt humør. Også selvom ens naboer (og alle andre for den sags skyld) HELT SIKKERT kunne høre min smukke røst, da jeg cyklede hjem idag efter arbejde og skrålede med på Glee’s cover af Man in the Mirror. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg egentlig har hørt dén sang, og hvor meget min kærlighed til den vokser for hver gang, jeg hører den. Der er bare et eller andet med Glee… de kan lave ALLE sange gode – selv Rebecca Blacks Friday, som jeg ellers havde troet ville være en umulighed ;)
Så sæt jeres høretelefoner i jeres computer og skru godt op for lyden – så ved I nogenlunde, hvordan jeg har det, når jeg cykler hjemad og ikke kan lade være med at synge med:
Det dér, når man sætter sit vækkeur til at vække én kl. 1.30 om natten, for at man kan nå at vågne og se det nye afsnit af Glee live via en livestream, og så falder i søvn efter man har slukket for vækkeuret – dét er virkelig surt. Især fordi jeg havde glædet mig sådan, og jeg havde verdens længste skoledag (og dog…) og jeg bare gerne ville hjem og sige hej til alle på McKinley High igen.
For jaaaaaaah! Glee er tilbage efter en laaaaang pause siden december (den føles i hvert fald lang)! Det er skønt, hvis vi ser bort fra, at jeg skal vente hele TO UGER PÅ NÆSTE AFSNIT. Hvorfor? Hvoooorfor? Nu troede jeg lige, at jeg ville være at kunne finde foran computeren med Glee på skærmen hver onsdag, men næh nej. Det er trist. Til gengæld skulle næste episode, der har et Michael Jackson tema, være ekstra lang… og så er der forhåbentlig nogle flere Kurt + Blaine øjeblikke, end der var i Yes / No episoden den her uge. Suk.
Ét af de bedste øjeblikke i ugens episode… jaaaah! Og nej, jeg er slet ikke addicted til alt, der hedder Kurt/Blaine. Nej, overhovedet ikke. *Host* Ser I, man har fulgt Kurt lige siden sæson 1, og han har bare været igennem så meget, og så kommer Blaine lige pludselig og WEEEEEEEEEEH! Kurt bliver glad! Og glad Kurt = Glad Rebecca! (Plus at det også er Darren Criss, der spiller Blaine…)
Så kort sagt glæder jeg mig til næste episode, og så er jeg bare glad og træt lige nu. Og skal have kreadage imorgen og overmorgen, hvilket betyder, at vi skal lave film i mediefag, og jeg tror, at det nok skal blive sjovt. Sorry for al Glee-snakken… men hvis du ikke følger med i serien, så burde du altså se at gøre det. ;)
Det har ikke været verdens mest produktive dag – til gengæld har jeg sovet længe (hvilket var tiltrængt), læst og set the Vampire Diaries… og når denne blog er færdig, så vil jeg se noget Glee, for jeg havde lidt aftalt med mig selv, at jeg skulle have set hele sæson 2 igen i juleferien, men fik det aldrig gjort. Så er det godt, man har weekender, ikke? Og kaffe for den sags skyld. Bare fordi at kaffe altid er godt!
Billedet i indlægget her er forsiden til bogen Lola and the Boy Next Door. Den er ligeså sød som dens forgænger Anna and the French Kiss, og så optræder vores hovedpersoner fra Anna-bogen også i denne… det er ret hyggeligt! Stephanie Perkins er i hvert fald en forfatter, jeg varmt kan anbefale!
So, here’s the deal: Når jeg sidder oppe til langt ud på natten og hører musik, så bliver jeg tit ret nostalgisk. Jeg har det med at rocker-høre (Rebecca slang for at sætte en sang på repeat flere dage i træk) nogle sange så mange gange i løbet af en kort tid, at jeg ALTID får et sug i maven, når jeg hører dem igen senere, fordi de bare bringer så mange minder frem… så, jeg tænkte det kunne være meget hyggeligt at lave en liste over alle årets måneder og fortælle hvilket album/kunster, jeg ISÆR forbinder dén måned med. Men det kan også bare være en sang. Let’s go!
Januar: The Fray – The Fray (mest fordi at deres sang Never Say Never er med i et afsnit af The Vampire Diaries, og jeg følte mig herre meget som Elena, når jeg gik hjem med sangen i ørerne. Det var også dén måned, jeg begyndte at føre dagbog – også på grund af The Vampire Diaries.)
Februar: Mumford & Sons – Sigh No More (Minder mig vildt meget om at sidde og skrive projektopgave eller ligge og læse til lagt ud på natten, mens deres dejlige musik spillede ud af mine højtalere.)
Marts: Ikke noget specifikt album… men Annelouises udgave af “Breathe Me” fra xfactor finalen bringer bare minder frem, der gør mig helt glad i maven.
April: Adele – 21 (Adele er fantastisk og “21″ er simpelthen bare et genialt album.)
Maj: Igen ikke noget specifikt album men bare Sara Bareilles’ King of Anything, som jeg hørte non-stop flere dage i træk. Hun er skøn og har sådan en flot, klar og kuldegys-givende stemme. <3
Juni: Eric Saade – Masquerade (Min Eric Saade-feber startede i juni måned, hvor jeg læste til eksamener og prøvede at gøre det mindre smertefrit ved at lytte til noget musik, der gjorde mig glad. Sangen “Radioactive” fra albummet minder mig skræmmende meget om min fysikeksamen, fordi jeg havde den på repeat, mens jeg læste til fysik. Men “Masquerade” minder mig om at være glad og danse rundt. Åh, Eric…)
Juli: Eric Saade – Saade vol. 1 (Hele sommeren lå jeg på min seng med Eric Saade i ørerne, skrålede med og spillede “Unblock” me på min iPhone… nogle gange læste jeg også, men Eric Saade var altid med mig i ørerne. Kan stadig ikke lytte til hans album uden at få et sug i maven og et ønske om, at det snart vil blive sommer og sol igen!)
Fun fact: Den her sang (“Still Loving It”) har 385 afspilninger i mit iTunes… og er min all-time yndlingssang <3 hvorfor jeg også græd bare lidt, da han sang den til Malmöfestivalen, da jeg så ham live...
August: Thriving Ivory med sangen “Flowers for a ghost” og endnu mere Eric Saade… <3
September: Spring Awakening soundtracket (September var en god måned… for der fik jeg verdens største Spring Awakening-flip og lærte alle sangene udenad og cyklede i skole til sangene og var glad, mens jeg lyttede til dem. Og det er jeg stadig. Spring Awakening er en musical på broadway, hvor Lea Michele og Jonathan Groff fra Glee har været med. Den handler om at være ung og ikke være oplyst, og den er bare fantastisk og fangende og årh…. tving mig ikke til at beskrive min kærlighed for Spring Awakening, okay?)
Oktober: Alt med Glee – men især The Warblers fra Glee ;) (Så kom tiden, hvor jeg blev besat af Glee igen – og hørte ALT hvad jeg kunne med Glee igen. Og atter blev besat af Glee. Jeg kan ikke takke mig selv nok for, at jeg rent faktisk gik igang med at se serien igen – for her sidder jeg … og er stadig completely obesessed. What are the odds??)
November: Breaking Dawn-soundtrack (Åh, Breaking Dawn… og sangene er ret gode, faktisk. Og ja, jeg kan godt lide Bruno Mars’ sang på soundtracket, selvom jeg først sagde, at jeg syntes det var forkert, han var på. Okay? Holder dog stadig på at “Cold” af Aqualung & Lucy Schwartz er den smukkeste på soundtracket.)
December: Darren Criss med …. alt hvad han nu har lavet af musik. Årh, dét er sød musik for ørerne! Især når han synger italiensk <3
Har I noget bestemt musik, I forbinder med noget specielt?
Jeg er Rebecca, 16 år og kan lide at læse – helst en masse gode bøger. Bloggen er én stor blanding af boganmeldelser, bøger, kaffedrikning, min hverdag og hvad jeg nu ellers finder på at poste. Spørgsmål kan sendes til rebeccavaever@gmail.com.
