Længe leve Darren Criss, Blaine og Glee! R.I.P Whitney Houston.
Behøver jeg at fortælle, at jeg glæder mig til at næste afsnit (som sædvanlig)? Det bliver så enormt, vildt, fedt godt og så tror jeg da lige, at jeg holder mig oppe og ser det live. Sidste tirsdag orkede jeg ikke (men det var måske også meget godt – så fik jeg en masse søvn!).
For der ikke skal gå alt for meget Glee i den (- but let’s just confess it: My life is Glee…), så jeg kan fortælle, at weekenden skal bruges på afleveringer og læsning i den helt store stil. Men først skal jeg lige op og købe en fødselsdagsgave til en veninde. :)
Se videoen og forstå hvorfor jeg græd bare en lille bitte smule i går nat… og hvorfor jeg ikke kunne sove, da Glee var færdigt. Årh, jeg er træt. Men årh, jeg er glad! Og Darren Criss er fantastisk og Glee ligeså!
Så er det i aften! Wohu! Glee vender tilbage efter deres ekstremt lange pause (føler jeg i hvert fald – hvordan kan man overleve EN HEL MÅNED UDEN ET NYT AFSNIT?!) og jeg er spæææææændt! Ikke nok med, at de er tilbage, så er det også et afsnit, der handler om Blaine og hans bror! Kan I mærke spændingen i luften? Sommerfuglene i maven? Okay så… Men det kan jeg altså!
I dagens anledning sidder jeg derfor og drikker kaffe af mit Lima Bean-krus! Juhu… og nå ja, så håber jeg på, at jeg kan holde mig vågen, selvom jeg godt nok er lidt træt. Klokken to er alligevel pænt sent – heldigvis skal jeg møde sent imorgen! <3
Jeg har også været i den dér svenske af del af Danmark, som kaldes for IKEA med min kære moder, der blandt andet bød på et skrivebord, et sengebord og nogle hylder til over min seng… og lidt andet blandet. Dét skal nok blive godt, og I får selvfølgelig et billede, når jeg engang får orden på mit værelse. Det glæder jeg mig nemlig også til!
Så mens jeg glæder mig til alle mine ting, vil jeg sætte mig til at læse lidt mere i Blood Promise, og nyde at jeg ikke rigtig har nogle lektier for til imorgen. Og nå ja, at der er under to måneder tilbage af 1.g – sig mig, hvor blev tiden lige af!? Det føles som var det igår, jeg skrev dette indlæg! WAAAHHH!!! På den ene side er jeg ret glad for, der snart er sommerferie – og på den anden side kan jeg bare slet ikke overskue de dér eksamener, jeg kan komme til at skulle til…
Jeg flyttede jo ind på mit gamle værelse igen, efter det var blevet renoveret i starten af december… men skole + mig + dovenskab gjorde, at jeg aldrig rigtig fik fundet mig tilrette på det. Godt nok stod mine ting herinde, men der var intet på væggene (udover et billede af Darren Criss over min seng, haha) – indtil i går, da jeg blev enig med mig selv om, at dét at have vinterferie skulle udnyttes… og så fandt jeg vist også lige nogle gamle postkort og så’n.
Så lad mig præsentere den side af min bogreol, der vender mod min seng:
Ser det ikke bare fint ud? Og kan I spotte min signerede Kina Grannis-billet?
Desuden er jeg helt sikker på, at der er nogle derude, der ved hvorfor, jeg har klistret ordet courage på. Til jer andre: Se nu bare Glee, okay? Så bliver jeg ret glad, og I vil blive mine alleryndlingslæsere (ikke fordi I ikke allerede er det). :)
Håber I har en god ferie! Jeg skal snart på arbejde… (et lille bitte suk herfra) Til gengæld kommer Katja imorgen til noget overnatning vist nok, og det bliver enormt hyggeligt! :D Jeg forudser nørderi på højeste niveau og lidt The Vampire Diaries. Har stadig ikke fået set de nyeste afsnit, så mon jeg kan lokke hende til at se dem med mig?
Så er det februar, og jeg er hundetræt og må nok indrømme, at det ikke var det smarteste træk at være oppe til klokken tre om natten for at se Glee rent søvnmæssigt. Til gengæld gjorde det mig i fantastisk humør, og ja, ja… Amerikanerne har GODT NOK MANGE REKLAMER og ja, livestreamen hakkede godt nok meget, men det var dét værd.
Egentlig er jeg ikke så vild med Michael Jacksons musik, men efter den her episode, der var en tribute til the king of pop, så har jeg måske fået øjnene op for det… Bare en lille smule altså. Og så var det bare en fed storyline, der var i afsnittet, og jeg sad flere gange og smilte så meget, at det gjorde ondt i mine kinder. Og græd gjorde jeg også. Årh. Næste afsnit har bare at være ligeså godt! Just saying! Også selvom der ingen Blaine i det er, og han er ligesom én af mine yndlingspersoner :’(
Så ja, I kan vel godt gætte jer til, at jeg har gået og snakket om Glee hele dagen idag (kaffe og Glee er ingen god kombination, hvis man hedder Rebecca). Heldigvis er der et par Glee-fans i min klasse, som jeg kan snakke med… for frankly, jeg tror ikke at andre gider at høre på mig – selv ikke min familie. :P
Er de ikke fine? Og hvor mange af alle jer læsere følger med i Glee? :)
Jeg er Rebecca, 17 år og kan lide at læse - helst en masse gode bøger. Bloggen er én stor blanding af boganmeldelser, bøger, kaffedrikning, min hverdag og hvad jeg nu ellers finder på at poste. Spørgsmål kan sendes til rebeccavaever@gmail.com.
Comments (1) 
Themocracy