Titel: The Fault in Our Stars
Danske titel: Ikke oversat
Forfatter: John Green
Antal sider: 318
Sprog: Engelsk
Forlag: Dutton Juvenile
Hazel Grace blev diagnosticeret med kræft i skjoldbruskirtlen som 12-årig og var forberedt på at dø. Som 14-årig skrumper et medicinsk mirakel tumorerne i hendes lunger… for nu.
To år efter miraklet er Hazel bagud med alt; high school, venner og normalitet. Og selvom hun kunne leve i lang tid (hvad det så end betyder), er Hazels liv bundet til en ilt tank og tumorer, der svagt bliver holdt i skak med konstante kemiske angreb.
Pludselig kommer Augustus Waters ind i hendes liv gennem en supportgruppe for kræftramte børn, og han er fantastisk, i bedring og – utroligt nok – interesseret i Hazel. At være sammen med Augustus er både uventet, men også noget, hun har brug for, og får hende til at genoverveje, hvordan sygdom, sundhed, liv og død vil definere hende og den arv, som alle efterlader, når de går bort fra jorden.
Det er godt nok lang tid siden, jeg har læst en bog, der var så god som The Fault in Our Stars. Bare tanken om den gør, at det kribler i mine fingrer for at læse den igen; det er nemlig en af de bøger, der er overstået alt for hurtigt, selvom den altså indeholder over 300 sider.
John Green er en af mine alleryndlingsforfattere fordi han formår på én og samme tid at skrive en utrolig sørgelig historie, der samtidig er så livsbekræftende og spækket med humor, at det halve kunne være nok. Hans skrivestil er utrolig unik, og selvom hans karakterer er kloge og måske ikke som “almindelige” teenagere, så formår han at gøre dem identificerbare og rent faktisk fange essensen af at være ung og almindelig. Det kan ikke beskrives – det må bare opleves!
Hazels historie er én af dem, man ikke glemmer med det samme. Emnet er ret stærkt, og dét at tænke på, at der er nogle, som rent faktisk sidder i skrivende stund i Hazels sted, er ikke rart. Trods det alvorlige emne formår bogen at underholde og informere læseren på én og samme tid om, hvad der forgår i hendes hovede. Ikke bare omkring kræften i hende, men også om drengen Augustus Waters, der også bare skal opleves. Han er sådan en, man bare falder helt pladask for – ligesom Hazel. De er begge to virkelig ægte personer og man fatter straks sympati for dem.
The Fault in Our Stars indholder “kun” 318 sider, hvori John Green tager os på en tur gennem hele følelsesregistret. Jeg græd, jeg grinte, jeg blev chokerede, jeg holdte af og jeg frygtede; kort sagt er det hans bedste bog til dato! Historien om Hazel, Augustus og deres yndlingsbog “An Impirial Affliction”, hvis bratte slutning har efterladt dem med en masse spørgsmål, de søger svar på, er ikke én, jeg ville have været foruden. Det tror jeg heller ikke, at du vil. :)
