Comments (6) 
Fire bøger jeg gerne vil eje og læse. To af dem har jeg læst – Looking for Alaska og City of Fallen Angels – mens de to andre, er nogle jeg længe har villet eje.
Måske jeg skulle købe dem til mig selv, når sommerferien for alvor bliver skudt igang, og jeg er færdig med alle mine eksamener…
En kold nat, i et næsten øde hjørne af Chigago, krydses to teenageres – begge hedder Will Grayson – veje. Da deres verdener ramler ind i hinanden og bliver sammenflettet, begynder de to Will Graysoners liv at gå i helt nye uventede retninger, der alt sammen bygger op til en romantisk hjertevrider og den storslående forestilling af historiens mest fantastiske high school musical.
***
Jeg elskede Will Grayson, Will Grayson fra side ét af. Og nej, det er ikke bare fordi halvdelen af bogen er skrevet af John Green. Den fanger, den får en til at sidde med en klump i halsen og en til at smile og grine på samme tid.
Ifølge mig, så er ideen utrolig genial, og måden hvorpå de to Will Graysoner møder hinanden på er godt tænkt. Det hele passer godt sammen.
Bogen er delt op i kapitler ud fra den ene Wills synsvinkel og den andens. Vi starter ud med at høre om John Greens Will, der har vennen Tiny Cooper, der er homoseksuel, helt igennem fantastisk og virkelig positiv. Desuden har han flere ekskærester end fingre. Johns Will har en tendens til at glide lidt i baggrunden pga. Tiny (der – ironisk nok – er en kæmpe dreng); både set fra læserens side men også i handlingen. Tiny er ret dominerende, men jeg tror også, at det er dét, der får folk til at elske ham så højt.
David Levithans kapitler er kun skrevet med små bogstaver, og ligner lidt et manuskript, når der optræder en samtale. Det synes jeg giver bogen et godt friskt pust. Dels fordi, jeg ikke har set det i andre bøger, men også bare fordi det er super underholdende. will er en deprimeret teenager, der ikke ser sin far, tager dagligt medicin og hvis eneste lyspunkt er når klokken slår 16, hvor han ved, at netvennen isaac vil være online på computeren. Hurtigt går det op for læseren at will er forelsket i isaac, og hvem ved, om de på et tidspunkt mødes.
Jeg havde ikke de store forventinger til Will Grayson, Will Grayson da jeg gik i gang, men den skuffede bestemt ikke. Den har lidt af hvert, og jeg synes, at den er utrolig original. Det er en anderledes ungdomsbog i det den berører nogle emner, som andre måske ikke ville gøre. Hvor mange ungdomsbøger er der lige om unge homoseksuelle? Okay, det skal jeg ikke gøre mig klog på; jeg ved bare, at det her er min første bog om emnet. Og jeg synes, at David og John slipper ret godt fra det. :)
Det er i hvert fald helt klart en bog, som jeg syns fans af John Green og David Levithan ikke skal snyde sig selv for (selvom jeg aldrig har læst en af Davids bøger – måske jeg burde gøre dét på et tidspunkt?), for den har lige den mængde humor, alvor, kærlighed og venskab som man har brug for, og jeg tør næsten vædde på, at den kan trylle en kedelig regnvejrsdag om til sol og sommer! :) På den anden side, så burde du også læse den, selvom du aldrig har hørt om hverken Green eller Levithan, for den er god og har lige gjort min oktober måned en tand bedre!
Will Grayson, Will Grayson af John Green & David Levithan (DANSK: Ikke oversat), 310 sider, engelsk, udgivet af Dutton Juvenile.
“Books are the ultimate Dumpees: put them down and they’ll wait for you forever; pay attention to them and they always love you back.”
- John Green, An Abundance of Katherines
Glitrende hvide snedriver…
Smukke pakker, der er pakket ind med sløjfer og forskelligfarvet lys, der glitrer i natten mens sneen falder.
En snestorm juleaften forvandler en lille by til et romantisk tilflugtssted – den slags, du kun ser i film. Nå ja, altså på en måde…
En kold og våd tur fra et strandet tog ville normalt ikke ende med et lækker lys med en charmerende fremmed. Og ingen ville tænke, at en tur igennem 4 fods sne til Vaffel Huset ville lede til kærlighed mellem dig og en gammel ven. Eller at vejen tilbage til ægte kærlighed begynder med en smertefuld tidlig morgenvagt hos Starbucks.
***
I Let It Snow finder vi 3 noveller, der er skrevet af henholdsvis Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle. Alle sammen handler om sne, jul og kærlighed, og bogen er faktisk vildt sød – og slet ikke på den dér kvalmende måde, som nogle bøger har en tendens til at have.
Jeg tror ikke, at jeg har lagt skjul på, at jeg vældig godt kan lide John Greens og hans humor, og den savner man bestemt ikke i hans novelle. Han har sin egen skrivestil, der altid gør, at jeg føler, at jeg er kommet ’hjem’, når jeg læser hans bøger.
Maureen Johnsons novelle er også ret sjov. Ja, jeg var ikke særlig vild med 13 Little Blue Envelopes af hende. Men det var mest pga. hendes hovedperson, Ginny, der var flad som bare pokker. Jubilee, der er hovedpersonen i hendes novelle i Let It Snow, er tværtimod ikke flad. Hun er en rigtig sød pige, som jeg ville elske at være venner med!
Til allersidst har vi Lauren Myracles novelle. Jeg har læst et par anmeldelser af bogen, hvor folk brokker sig over, at hendes novelle ikke er særlig ”sjov”, som Johnsons og Greens og hun ikke skriver i samme stil som de andre. Well, det kan de vel på sin vis have ret i, men jeg vil ikke sige, at det gør hendes novelle dårlig. Jeg synes tværtimod, at det var den bedste novelle i bogen, hvis jeg skal være helt ærlig. Og så fungerer den også fint som den historie, der binde alle personerne sammen til sidst.
For ja, det jeg især godt kunne lide ved Let It Snow var, at de tre noveller hører sammen. De forgår alle i den samme by, og personerne ved hvem de andre er (undtagen Jubilee, der kommer fra en anden by) og det gør ligesom, at man føler, at man læser én stor bog.
Men må jeg komme med et lille fif? Please, lad være med at læse den, mens det er sommer. Vent til det bliver jul, og kravl under et tæppe med en kop varmt-et-eller-andet sammen med bogen. Jeg er nemlig sådan i julestemning lige nu…og der er laaaaang tid til jul.
Let It Snow af John Green, Maureen Johnson & Lauren Myracle (DANSK: Ikke oversat), 352 sider, engelsk, udgivet af Puffin.
Colin Singleton er et vidunderbarn, smadder klog og så dater han kun piger, der hedder Katherine – og er alle gange blevet dumpet. Men da den 19. Katherine slår op med ham, tager Colin og hans ven Hassan på roadtrip, for at dulme hans sorg. Her ender de i den lille by Gunshut, der har en fabrik, der laver tampon-tråde, hvor de bliver sat til at indsamle oplysninger, sammen med pigen Lindsey.
Undervejs prøver Colin at løse det svære regnestykke og finde ud af, om det rent faktisk er muligt, at forudse – via en graf – hvornår man bliver dumpet.
***
An Abundance of Katherines er en bog af ingen anden end den mest awesome forfatter, John Green! Den minder dog rigtig meget om hans 2 andre bøger: Looking for Alaska og Paper Towns, og jeg ved ikke om dét er særlig awesome.
Der er som sædvanlig den her lidt nørdede hovedperson, der er ven med en rigtig sjov fyr, som så udvikler sig gennem bogen. Men jeg tror også bare, at det er sådan John Green kan lide at skrive sine bøger, og måske refererer det også lidt til hans eget liv, og hvordan han selv havde det i high school.
Colin og Hassan er et lidt skævt makkerpar; Hassan holder af at sidde og se tv og hvis han kunne, ville han gifte sig med tv-showet Judge Judy, mens Colin altid er begravet i en bog, studerer eller er igang med at blive dumpet, og man kan simpelthen ikke lade være med at grine, af deres samtaler under hele bogen, hvilket også gør, at man langsomt kommer til at holde mere og mere af dem - og også af bipersonerne, der får mere og mere personlighed mens handlingen skrider frem.
Det sjoveste ved bogen er nok (udover selve historien – for den er sjov), at der hele tiden er små fodnoter, der kommenterer et eller andet, som der er skrevet oppe i den “rigtige” tekst. Fx “Colin kunne godt lide Katherine”. Desuden har bogen 19 kapitler = ét kapitel, for hver Katherine Colin har været kæreste med, hvilket er en sjov lille detalje.
Hvis jeg skal sige noget negativt om den, så må det være, at jeg ikke rigtig syntes, at den kom nogle vegne, og flere gange blev jeg nødt til at ligge den fra mig i et lille stykke tid, for at tage mig sammen, til at læse videre i den. Den er lidt langtrukken, og selvom replikkerne er sjove og plottet er genialt, så fangede den mig ikke. Flere gange blev jeg tabt på vejen, og måtte virelig koncentrere mig om, hvad det var, der var sket før i bogen – og hvad der skete lige nu og hvilken sammenhæng de havde til hinanden.
Gåden om Alaska (Looking for Alaska) og Paper Towns må derfor være mine yndlings bøger af Mr. Green! :)
An Abundance of Katherines af John Green (DANSK: Ikke oversat), 215 sider (+ appendix), engelsk, udgivet af Speak.
Panorama Theme by 
Themocracy
