Posts tagged: Katja

Britiske film i lange baner

By , May 13, 2012 10:49 pm

Jeg ved ikke, hvad der sker, men når Katja og jeg er sammen, så ender vi altid med at se en masse film – og det er mægtig hyggeligt! Intet er bedre, rent faktisk, så denne gang var ingen undtagelse! Og åbenbart stod menuen på britiske film, for vi fik vist set tre styks af dem.

One Day og Jane Eyre så vi i biografen sammen, og jeg elsker dem enormt meget – bedre film findes næsten ikke… altså ikke udover Pride & Prejudice, som vi også lige nuppede, da vi vågnede. Hvorfor er det lige, at Mr. Darcy ikke findes? Og at man ikke har store fine kjoler, som de har både i Jane Eyre og Pride & Prejudice? Jeg vil også til bal på Netherfield og være guvernante for en lille fransk pige, hvorefter jeg finder ud af, at den mand, jeg skal giftes med, har en kone på loftet og så bagefter stikke af…

Udover at se film fik vi også drukket lidt te (for inderst inde er vi vel alle skabs-brittere) og lavet på et hemmelige projekt, som I ikke får noget at vide om – endnu. Det er stadig under udarbejdelse, men jeg tror, det bliver godt – når vi sådan lige får overblik over, hvad det egentlig er vi vil med det! ;)

Alt i alt kan jeg ikke rigtig klage over den her weekend! Nu skal jeg dog lige ordne nogle notater til matematik, for jeg skal have prøve imorgen, og jeg er nok bare en lille bitte smule bange for den. Godt jeg afslutter matematik i år!

Weekend er en skøn ting

By , March 17, 2012 1:10 pm

- især når man har så meget at se frem til. For eksempel har jeg Catching Fire, der skal læses færdig, hvis handling jeg helt har glemt. Derudover skal jeg også ud og spise i aften for at fejre min fødselsdag hos min far (nogle, der sagde gaver?!), og imorgen drager jeg mod Tine, som de fleste af jer “gamle” læsere nok godt kan huske. Sidst vi så hinanden, var da vi var inde og se Breaking Dawn i november, så det bliver rart at se hende igen. Og så har jeg hørt en lille fugl synge om, at hun vil bage kage, og at vi skal gense Breaking Dawn, nu hvor jeg har købt DVD’en! ;)

Her er lidt billeder fra den dér for- og premiere med Breaking Dawn, vi var til i november plus den søde Katja, som jeg aldrig tror, jeg fik vist jer! Det vækker minder! <3

Hvis der er noget, jeg er, så er det taknemmelig for de venskaber, jeg har fået gennem min blog, som jeg ikke ville være foruden! :)

I seriernes tegn

By , February 26, 2012 2:26 pm

Så blev det atter søndag, og det betyder, at jeg skal i skole igen imorgen. Om jeg gider? Egentlig ikke. Jeg ved godt, jeg sagde, jeg var lidt træt af ferien tidligere på ugen – men det trækker jeg altså tilbage. Kan ikke helt overskue en uge, hvor jeg ikke kan vågne op, når det passer mig, og hvor jeg ikke kan gå og tulle rundt og lave intet. Og nå ja, de dér afleveringer gør mig heller ikke ligefrem i godt humør. Men så er det jo godt, at jeg har tilbragt en weekend i godt selskab i form af hende dér Katja! Det var lige, hvad jeg trængte til, og så fik jeg ENDELIG set de nyeste afsnit af The Vampire Diaries, og nøj, hvor var de sidste afsnit egentlig gode. Der er 13 dage til næste afsnit, og jeg kan ikke vente!

Men så er det jo godt, at jeg fik en tidlig fødselsdagsgave fra hende i form af første sæson af serien Gilmore Girls, som Katja har snakket om i meget lang tid. Og juhu, hvor er det egentlig bare en hyggelig serie, så dén vil jeg underholde mig selv med, mens jeg venter på flere afsnit med mine yndlingsvampyrer og nå ja – også flere afsnit med de dér syngende teenagere fra McKinley High. Måske 2012 skal stå i seriernes tegn i stedet for klassikernes? Også selvom jeg faktisk lige har siddet udenfor i det gode vejr i selskab med min mor, kaffe og en god bog… og rent faktisk har fået læst en god bid! Jeg er overrasket!

Håber I har en god søndag :)

Hej 2012 – så mødes vi endelig!

By , January 1, 2012 5:00 pm

Så er det officielt 2012, og jeg har allerede sagt, at vi var i 2011 flere gange end rigeligt idag. Jeg kan slet ikke ikke vænne mig til det. Til gengæld fik jeg sparket året igang med hende dér Katja med manér! Der blev sunget Muse og nytårssange, danset Michael Jackson-spil til Wii (hvor jeg vandt stort… ikke, Katja? ;)), spist kransekage, skålet og hoppet fra sofaen, da uret på Rådhuspladsen slog sit første slag og det nye år begyndte.

Så skal der hoppes! ;)

Derudover blev der også set film! Never Let Me Go, som jeg havde fået i julegave, og gerne ville se, og som jeg var så heldig, at Katja også gerne ville se for eksempel. Den var ret god, men lidt ligesom bogen, så skete der ikke så meget i den – og hvorfor hulan er aldersgrænsen 15!?! Black Swan var til gengæld ret creepy og ikke den ideelle film at se, når klokken er et om natten og man ikke tør rejse sig, fordi der er ALT FOR MANGE SPEJLE. Men virkelig fed film. Virkelig. Forstår godt, hvorfor folk har snakket så meget om den. ;)

Og nå ja… så kan man vel også godt lige snuppet et afsnit af The Vampire Diaries, når man vågner dagen efter, ikke? Det gjorde vi i hvert fald, og nu er der kun fem dage til der kommer et nyt afsnit, og jeg er rigtig spændt, og jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske, men jeg har en teori om, at der kommer til at ske Jeremy noget og jeg er bare glad (altså, ikke hvis der sker ham noget – men jeg er glad, fordi der snart kommer nye afsnit!).

Jeg siger i hvert fald tak for godt selskab og en fantabulous weekend! Nu orker jeg bare skolestarten på tirsdag endnu mindre. :(

12 dages frihed

By , December 21, 2011 2:34 pm

ENDELIG er det juleferie… åh, jeg har det godt! Det er helt sikkert! Kan allerede mærke glæden fylde mig, selvom jeg sidder på et halvrodet værelse og burde gå ovenpå og lave mig en kop kaffe. Og så snakker vi ikke om dét, at jeg stod op tyve minutter før, jeg skulle møde i skole… og mirakuløst nåede at komme til tiden.

Efter en ret trist sidste dag inden ferien, eftersom min klasse bliver splittet og vi alle skal på forskellige studieretninger, traskede jeg hen til stationen med min veninde og så gik jeg ellers hjem… hvor der lå en pakke fra den alt for søde Katja og ventede på mig!

Endnu en grund til at glæde sig til juleaften… just saying. Det er ikke fordi, jeg er kommet i julehumør endnu (og tror også, det er lidt for sent nu), men det skal nok blive hyggeligt. Jeg glæder mig til at tilbringe en hyggelig aften med min familie, se om folk bliver glade for mine gaver og så må vi ikke glemme risalamanden.

Jeg ved ikke, hvad der sker for folk, der IKKE kan lide det. Det er da noget af det allerbedste! Og så har jeg også været ret heldig med hensyn til mandlen de sidste par år – måske er det fordi, jeg spiser for meget. ;)

Tænk… 12 dages frihed uden lektier! Jeg føler mig heldig.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Panorama Theme by Themocracy