Looking for …
I øjeblikket er jeg igang med The Fault in Our Stars af John Green. Jeg havde fuldstændig glemt, hvor fænomenalt han rent faktisk skriver. Det er et fryd for sjælen at læse hans bøger! Og derfor købte jeg da også lige hans bog Looking for Alaska, jeg læste for nogle år siden på dansk, da jeg var ude og kigge på butikker igår med to veninder. Jeg glæder mig til en genlæsning! :)
Apropos igår så var jeg også til orienteringsaften på min skole … altså, ikke som en af dem, der skal orienteres, men som en slags hjælper. Det var rent faktisk ikke meningen, at mine to veninder og jeg skulle være det, men da vi kom på skolen ret lang tid før, vi skulle sætte stole op, så tænkte vi, at vi hellere måtte tage en skole-trøje på og se hjælpsomme ud. For ja, min klasse og jeg skulle sætte alle de stole op, som folk havde siddet på, mens rektor præsenterede skolen for alle de (forhåbentligt) soon-to-be elever. Det var lidt af en opgave, men ved at gøre det tjente vi penge til vores studietur i 2.g. Win-win! Og nå ja, det var også os, der satte dem frem. Snak lige om have ondt i armene og være træt.
I dag har stået på danskstil-skrivning, og det er faktisk første gang i lang tid, at jeg er færdig i forholdsvis god tid! Jeg mangler bare lige at se den efter for komma- og stavefejl, og så skulle den gerne være i hus. Juhu – årets første aflevering!
Håber I har det godt – og der kommer snart flere anmeldelser på siden. ;)

