Comments (7)

By Rebecca, March 1, 2011 3:36 pm

Den 1. marts – det er dagens dato… Og for at være helt ærlig, ikke? Så går tiden altså ALT, ALT, ALT FOR STÆRKT! Er du helt vimmer…snart skal jeg jo til at gå til 9. klasses afgangsprøve og al det dér. Altså, det er jeg jo slet ikke klar til! (og dét jeg så ikke har fået læst én eneste bog her i februarmåned snakker vi OVERHOVEDET IKKE OM!!! (Tror det må være en kombination af lektier, projektopgave, træthed og for meget The Vampire Diaries-kiggeri, der har gjort udfaldet…)).

Så skal vi ikke bare snakke om noget andet (- forresten, så er der også 9 dage til min fødselsdag, hvis vi ikke tæller dagen idag med. Er det ikke bare awesome?)…det synes jeg nemlig. Her i søndags havde min søster og jeg nogle veninder på besøg, og det var super hyggeligt. Vi satte os til at se Julie & Julia, der er en film, jeg købte i London (skal nok skrive en London-blog snart…giv mig lige et par dage. :)). Det er der som sådan ikke noget galt i, for jeg synes faktisk den var rigtig god, udover at Meryl Streep har en UTROLIG BELASTENDE stemme, som jeg til sidst ikke kunne klare at lytte til.

I filmen er der en skuespiller, der spiller personen Paul Child, og jeg syntes godt, at han virkede bekendt…så derfor gik jeg ind på imdb.com, søgte på filmen, fandt skuespilleren Stanley Tucci (som han hedder)…og fandt ud af, at han også spiller Mr. Harvy (I ved – ham den creepy morder) i The Lovely Bones.

Og dér knækkede filmen ligesom for mig. Jeg kunne slet ikke tage personen i filmen seriøst, fordi jeg hele tiden forstillede mig, at han var en klam, koldblodig morder, der når som helst kunne lokke endnu en lille pige ned i en hule under jorden og dræbe og voldtage hende… også selvom filmen hovedsagelig handlede om mad, hans liv med Julia Child (der har levet i virkeligheden – se, dét vidste jeg ikke… men vidste heller ikke hvem hun var, før jeg så filmen, så det er ok, synes jeg) og så en anden person, der kører som en sidehistorie. Eller også er det Julia Childs historie, der er en sidehistorie…

Anyway,  hele pointen med den her blog, at fortælle jer, at jeg har utrolig svært ved at tage skuespillere seriøst, der spiller gode roller, når jeg kender dem fra en film, hvor de er onde. Sådan har jeg det også med Ralph Finnes, der spiller vores alle sammens Lord Voldemort. Da jeg sad og så The Duchess, hvor han vist nok spillede hertugen, kunne jeg heller ikke lade være med at forstille mig, at han var Voldy… jeg forventede også hvert øjeblik, at han tog sin tryllestav frem og råbte AVADA KADAVRA, så Keira Knightley døde. – Det er egentlig lidt underligt, for han ligner jo slet ikke sig selv, når han spiller Voldemort, vel? Jeg tror bare, at det har noget at gøre med navnet så…

Har I nogle skuespillere, I har virkelig svært ved at tage seriøst i film?

xoxo

(Og ja, jeg er vildt sjov at se film sammen med… Haha!)

Comments (3)

By Rebecca, April 9, 2010 10:25 pm

Da den 14-årige Susie Salmon bliver voldtaget, myrdet og parteret af sin nabo, Mr. Harvey, bliver hendes familie begravet i dyb sorg.
Men hvad de ikke ved er, at Susie sidder oppe fra sin himmel og kigger ned på dem alle, mens hun følger faderens kamp for at bevise, at naboen er morderen, moren der langsomt er ved at glide væk fra dem alle, sin lillebror der vokser op og søsteren, der er ved at træde ind i de voksnes rækker, mens bedstemoderen desperat prøver at få hverdagen til at fungere igen…

***

Det er faktisk rigtig svært at forklare, hvad bogen handler om, fordi den egentlig bare rummer så meget. Umiddelbart skulle man tro, at det ville være en ret uhyggelig bog, men det er den tværtimod ikke.

Den handler om sorg, men den bliver aldrig rigtig helt sørgelig – for man ved jo, at Susie sidder oppe i himmelen og har det godt. Derudover så tror jeg også, at den prøver at fortælle os, at man skal leve i nuet og prøve at ligge fortiden bag sig – også selvom det er svært, at glemme sin 14 årige datter, der døde for flere år siden.

Da jeg lagde bogen fra mig, må jeg indrømme, at jeg havde en del blandede følelser om den. Historien er rigtig smuk, men samtidig også bare så barsk, at den får mig til at gyse. Det er ikke retfærdigt, at en 14-årig pige, skal tages væk fra sin familie på den måde, når hun jo bare gerne vil leve livet og nyde det. Og samtidig sætter den også bare så mange tanker igang … for hvordan er det egentlig, når man dør? Sidder man så oppe i himmelen og kan kigge ned på sine kære? Eller flyver man helt væk?

Susie er en stærk pige, der prøver at se positivt på det hele. Netop derfor oplever hun alle de ting, som hun aldrig kommer til at opleve, gennem sin søster og glæder sig oppe i himmelen over alle de gode ting, der sker for hendes familie. Det kan jeg rigtig godt lide ved hende, og så synes jeg det er dejligt, at man ikke får den der “nuuurh, det er da også bare vildt syndt for hende!”-følelse, men at man faktisk sidder og er glad sammen – selvom jeg dog må indrømme, at jeg kneb et par tårer nogle steder.

Jeg vil varmt anbefale bogen – også selvom jeg synes, at slutningen måske var en anelse for underlig (den er dog rigtig sød – jeg synes bare ikke, at den helt bærer den stemning, som der bliver opbygget gennem bogen).
Det er i hvert fald en bog, som jeg rigtig godt kunne tænke mig stod på min bogreol. For jeg er sikker på, at den skal genlæses op til flere gange!

Jeg vil dog gerne påpege, at jeg ikke syntes, den var helt nem at læse på engelsk. Man kan i hvert fald godt mærke, at det ikke er en YA-roman (YA = Young Adult), men at det faktisk er en voksen bog :)

The Lovely Bones af Alice Sebold (DA: Her fra min himmel), 328 sider, engelsk, udgivet af Little Brown & Co.

(Pssst… desuden er bogen også blevet filmatiseret! Skynd jer at smutte i biffen og se den – den skuffer ikke :))

Comments (4)

By Rebecca, April 5, 2010 11:00 pm

I dag kom jeg hjem fra Tine af. Det har været rigtig hyggeligt! I går kl. 15.30 hoppede vi i biografen og så The Lovely Bones, og jeg kan stærkt anbefale den! Jeg syntes den var smadder godt! Måske er den lidt forvirrende for dem, der ikke har læst bogen – hvilket Tine og jeg også gik og snakkede om, men jeg tror sagtens at man kan forstå handlingen. Og så kan jeg også godt lide, at de har udeladt scenen, hvor man ser Susie blive myrdet… Tror den ville være ret barks. :) Det eneste jeg ikke så godt kunne lidt ved den, var Susies himmel. Tine og jeg havde begge forstillet os den ret anderledes. Men storslået – dét var det! Og flot! Og smukt! Der var altså ikke sparet på effekterne :P

Anyways, efter vi havde set filmen og spist os mætte i dejlig pizza, så vendte vi snuden hjemad. Men… men… men… Det er ikke altid at busserne er der, når man vil have, de skal være der, så mens vi ventede, tog vi en masse fine billeder:

Da vi kom hjem satte vi os foran Tines mac og sad på chatroulette.com og snakkede med nogle tyskere og tyrkere. I ved…Chatroulette er en side, hvor man sidder på webcam og så kan man se alle mulige folk fra andre lande på deres webcam! Ret underholdende – når der altså ikke lige kom nogle klamme folk. For dem var der mange af!
Bagefter så vi Twilight og halvdelen af New Moon indtil vi besluttede os for, at nu var vi altså lidt for trætte. Så vi krøb under dynerne og faldt vel i søvn omkring kl. 2, efter at ha’ snakket lidt og så’n. Næste dag vågnede Tine så kl. 8 og jeg vågnede kl. 9.30 (nogle der sagde A og B menneske?) og så gik vi til bageren efter morgenbrød, og snakkede om smør med Tines storebror. xD
Og så tog jeg hjem kl. 12.00 :( Trist! Men det var rigtig rigtig hyggeligt og det har været super dejligt at se Tine igen. Nu varer der heller ikke længe til, at jeg skal i sommerhus med hende i bededagsferien! :O Det går aldrig godt. xD Haha!

Da jeg kom hjem læste jeg lidt i All Together Dead – som jeg ikke har fået læst færdig endnu – og så faldt jeg i søvn med radioen tændt. Ret ubehaligt egentlig, for pludselig drømte jeg om Destinys Child!

Hmmm… Gad vide om jeg kan sove i nat?

Comments (2)

By Rebecca, April 4, 2010 12:50 pm

My name is Salmon – like the fish…

Måske er det lidt pinligt, men jeg får altid lyst til at græde, når jeg ser traileren! <3

Comments (4)

By Rebecca, April 3, 2010 9:48 pm

Jeg må da nok være en af de mest kedelige bloggere ever i øjeblikket. Sig mig, hvornår har skrevet sådan en rigtig-rigtig blog om mit liv? Okay – Sookie & Co. fylder ret meget i øjeblikket hos mig, men I ved hvad jeg mener! Og jeg kan ikke engang undskylde, ved at sætte en masse fine billeder ind – for dum som jeg er, så har jeg taget mit kamera med og ekstra batterier, for nu tænkte jeg, at jeg skulle få taget en masse fine billeder…indtil jeg opdager, at jeg har glemt mit overførelseskabel hos min mor! Hvilket fører til en meget ked af det Rebecca og en ikke særlig glad netveninde ovre i USA, der havde håbet at se en video fra mig om torsdagen. Well, hell!

Dagen i dag er gået med at læse (suprise) og være i City2, hvor jeg fik købt en gave til min mor (sshhh!) og byttet noget tøj fra H&M til et tilgodebevis. Men jeg var ikke rigtig i humør til at kigge på tøj, så det må gøres en anden gang. Tror i hvert fald mine 90 kr (ja, så mange penge er der på beviset – heldige mig!) skal gå til noget sommerligt tøj. Jeg mangler farver! De to sidste stykker tøj jeg købte sidste år (ja, jeg køber stort set aldrig tøj) var begge karry-gult, så lidt forandring vil fryde. Jeg tænker noget senneps-gult? Ej! Just kidding. :)

I morgen hopper jeg som sagt hjem til Tine, og det skal nok blive rigtig, rigtig hyggeligt. Tine gav mig jo en biograftur i fødselsdagsgave, så derfor skal vi ind og se The Lovely Bones! Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan filmen er. Bogen var jo lidt speciel (hvilket minder mig om, at jeg endnu ikke har fået skrevet min anmeldelse af bogen færdig. Sorry!) – men stadig helt fantastisk og sød, så det skal nok blive spændende. Jeg elsker at se bøger blive filmatiseret!

Ellers har jeg ikke andet at fortælle end, at jeg snart bliver virkelig, virkelig, virkelig sur på en hvis Sookie Stackhouse, hvis hun ikke snart indser at Bill stadig elsker hende. HVORFOR KAN HUN IKKE FÅ DET IND I SIT LILLE HOVED!? Det irriterer mig så grusomt sådan noget.

Og for at jeg ikke skal spoile jer alle sammen, så må jeg hellere stoppe bloggen nu, inden al min irritation vælter ud ad mig! Men gosh… Hun burde se at få købt nogle nye øjne. Og en pose forståelse. Just sayin’!

P.S. Hvorfor sidder jeg og hører “The Christmas Song” af Owl City på repeat?